Bredt budgetforlig for 2022 med fokus på velfærd

Nyhed

31.08.21

Der er indgået budgetforlig for 2022 i Roskilde Kommune mellem partierne – Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

- Partierne har i budgetforliget lagt vægt på at fastholde et budget i balance. Inden for den økonomiske ramme er der fokus på høj faglig kvalitet, bedre fysiske rammer og udbygning af kapacitet til flere børn i daginstitution og flere skolebørn i de områder, hvor der er behov. Det omfatter også botilbud og planlægning af endnu et plejecenter. Alt sammen initiativer, som understøtter kernevelfærden og skaber værdi for Roskilde Kommunes mange borgere, understreger forligsparterne. 

Du kan læse det samlede budgetforlig nedenfor. Begge aftaler er ens, den ene er dog med underskrifter.

Budgetforslaget behandles to gange af byrådet med tre ugers mellemrum. 1. behandlingen finder sted onsdag d. 15. september og 2. behandling og dermed den endelig vedtagelse sker på byrådsmødet onsdag d. 13. oktober. 

 

Budgetforlig 2022 - underskrevet aftale

Budgetforlig 2022