Borgmester og udvalg er på plads

Nyhed

01.12.21

Det nye byråd i Roskilde Kommune, som officielt tiltræder 1. januar 2022, har i dag været samlet i byrådssalen for at konstituere sig.

I Roskilde Kommune har partierne konstitueret sig med Tomas Breddam (S) som borgmester og Jette Tjørnelund (V) som 1. viceborgmester. Følgende partier står bag konstitueringen: Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

- Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at samle et bredt flertal. Når mange forskellige partier arbejder sammen, kan vi finde de bedste og mest holdbare løsninger for borgerne. Så jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde og glæder mig til de kommende fire år, siger borgmester Tomas Breddam.

På aftens møde blev pladserne i de stående udvalg fordelt. Fordelingen fremgår af listen i dokumentet nedenfor.

De nye udvalg mødes i december og konstituerer her udvalgsformænd.

Mødet i den gamle byrådssal bød ligeledes på en fordeling af poster til udvalg, nævn og kommissioner. Der vil blive lavet en oversigt over fordelingen af poster, som bliver offentliggjort sammen med referatet i løbet af næste uge. Du finder referatet her. 

Det nye byråd mødes første gang i januar og beslutter her den politiske mødeplan for 2022.

Stående udvalg i Roskilde Kommune