start på hovedindhold

300 fik brugte løg med hjem

300 stod i kø for at få forårsløgene fra Palæbedet med hjem til haven.

Nyhed

Forårets ekstra smukke bed på Stændertorvet ved Palæmuren har vakt opmærksomhed. 

Mandag gik køen helt ned langs Husarstaldene ½ time før den gratis uddeling af blomsterløg startede. 

Heldigvis var der nok poser med brugte løg til alle.

Nu er bedet plantet til med sommerblomster. 

I år består sammensætningen af fine tobaksplanter med blomster i rosa nuancer, høje violette jernurt og lette hvide pragtkerter.

I den bagerste del af bedet er der højere planter - bl.a. en småblomstrede næsten hvid solsikke og gule løvemund.

Forkanten er en bræmme af Bacopa i rosa, lyseblå og hvid med fritstående eksemplarer af den flotte, grå bladplante Senecio ’Angle Wings’.

Når bedet er vokset lidt til, bliver der rig mulighed for at tage en selfie med blomster og domkirke i baggrunden.

#ALLE TIDERS ROSKILDE