
Special Olympics Idrætsfestival
Roskilde er vært for Special Olympics Idrætsfestival den 29.-31. maj 2026
Special Olympics Idrætsfestival er Danmarks største sportsbegivenhed for idrætsudøvere med udviklingshandicap.
Det er tre dage med idrætskonkurrencer og festligt, socialt samvær.
Ca. 1.000 udøvere, trænere og ledere fra godt 100 idrætsforeninger, institutioner og bofællesskaber deltager.
Special Olympics Idrætsfestival er for personer over 16 år med generelle indlæringsproblemer eller udviklingshandicap, uanset idrætsligt niveau.
Atleter fra ind- og udland dyster i 12 sportsgrene. Konkurrencerne afvikles af lokale idrætsforeninger.
I år finder idrætsfestivalen sted den 29.-31. maj i Roskilde.
Vil du være frivillig på en helt særlig festival?
Har du lyst til at være en del af en stor og hjertevarm idrætsfestival fyldt med glæde, fællesskab og fantastiske øjeblikke? Så har vi brug for dig som frivillig!
For yderligere information og opdateringer om Special Olympics Idrætsfestival 2026, følg med på Parasport Danmarks hjemmeside og sociale medier.
