Stiletter af rødspætteskind. En kjole af faldskærmsstof. En dukke af halm og udtjente underbukser: Folks evne til at skabe beklædning af de ting, de havde, var bemærkelsesværdig under besættelsen, hvor tekstiler og læder var mangelvarer.
”En ting, der kendetegner epoker med vareknaphed, er folks kreativitet: Mennesker har altid formået at udnytte det, der var, når ressourcerne var få,” siger Dorthe Godsk Larsen, museumsinspektør ved Roskilde Museum og kurator bag udstillingen ’Roskilde mellem håb og frygt’, der åbnede sidste efterår.
Museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen
Fiskeskind fik flotte farver
Dorthe Godsk Larsen fremhæver fiskeskindet for dets holdbarhed.
”Det er slidstærkt, og folk kunne indfarve det i iøjnefaldende kulører. Tilmed var det let at få fat på hos lokale fiskere.”
Faldskærme var forbundet med fare
At gemme stoffet fra faldskærmene kunne være risikofyldt, fortæller Dorthe Godsk Larsen:
”Faldskærmene var jo monteret på de våbencontainere, som medlemmer af det britiske luftvåben illegalt smed ned til danske modstandsfolk. Det var forbudt at ligge inde med faldskærmene.”
Husmødre kreerede kjoler
Snusfornuftige husmødre gemte imidlertid de hvide faldskærme for at sy dem om til klæder efter krigen.
”Nederdele, dåbskjoler, skjorter,” opremser Dorthe Godsk Larsen.
”Stoffet ligner silke med en smuk, glat overflade. Tilmed er det slidstærkt. Helt i trit med tidsånden gemte og genbrugte folk stoffet. Det var modigt,” siger hun.
Drager parallel mellem krig og klima
I dag ser Dorthe Godsk Larsen en parallel mellem besættelses- og nutidens måder at genbruge og genanvende materialer på. I dag er det blot ikke krig, men klimaudfordringer, der driver os.
”Genbrug er et fænomen, der kendetegner os som art. Selv om de fleste af os i dag kan købe det, vi har brug for, søger stadig flere mod genbrug og genanvendelse. Fra mange fronter bliver vi opfordret til at sænke forbruget for at skåne miljø og klima,” oplever museumsinspektøren.
Frivillige fikser ødelagte ting
I menneskers bestræbelse på at genbruge og genanvende mere ser Dorthe Godsk Larsen en imponerende innovationskraft.
”Under besættelsen reparerede man sine genstande på matriklerne: Man klinkede skårene på en smadret kop og understøttede kandens ituslåede tud med ståltråd. I dag er ser vi i Roskilde flere Repair Caféer, hvor ferme frivillige hjælper borgerne med at fikse deres ødelagte ting. Incitamentet til at forlænge genstandenes levetid er blevet større – det er positivt.”
Museet lægger op til dialog
I 2021 åbnede Roskilde Museum ’Forvandlinger’ – en særudstilling, der med alt fra oldtidens potteskår til nutidens mikroplast i dekorative patentglas giver os en fornemmelse af de enorme mængder affald, mennesker gennem tiderne har produceret. Med udstillingen vil museet skabe et rum til refleksion over affald og dets betydning, pointerer Dorthe Godsk Larsen og tilføjer:
”Ved at ophøje skrald til kunst skaber vi et fundament for en dialog om den aktuelle affaldsproblematik. Vi håber, at vores gæster efter at have oplevet udstillingerne forholder sig til emnerne på en måde, der afspejler, at vi gør en forskel samfundsmæssigt og kulturelt.”
Roskilde Museum tager del i affalds- og ressource debatten
På Roskilde Museum åbnede i efteråret ’Roskilde mellem Håb og Frygt’ – en permanent udstilling, der afspejler, hvordan første og anden verdenskrig samt den kolde krig påvirkede livet lokalt. På udstillingen kan man se eksempler på, hvordan folk skabte bl.a. tøj, sko, erstatningskage og –kaffe af de materialer, de under besættelsestiden havde til rådighed.
Særudstillingen ’Forvandlinger’, der åbnede på museet i 2021, giver et indblik i vores affaldsadfærd gennem tiderne.