På Musicons udendørs Foodcorner, tæt ved indgangen til Hal 12, står en bænk af 100 procent genanvendt beton. Materialet stammer fra de nedrevne fabrikshaller på Musicon, hvor betonfabrikken Unicon tidligere lå.
Affald bliver til ressourcer
Bag bænkprojektet står Tina Sundstrup og Dorthe Bach Egemose Agger, der sammen driver virksomheden Musiconcrete. Tidligt i deres arbejdsproces allierede de sig med DTU LINK og forskere fra DTU ZeroWaste Byg.
”Ud fra den cirkulære økonomis principper har vi genanvendt sandet og gruset fra den gamle beton. Det, der før blev håndteret som affald, er her blevet en ressource i form af bænken,” beskriver Dorthe Bach Egemose Agger, der med en baggrund som kulturgeograf har beskæftiget sig med cirkulær økonomi på mange planer.
Bygger broer med beton
Bænken illustrerer Musiconcretes mål: At bygge broer mellem forskning, design og produktion med beton som materielt afsæt.
I fremtiden skal det meste beton genanvendes, uddyber Dorthe Bach Egemose Agger. For materialets grundbestanddele - sand og grus - er knappe ressourcer. Dem vil bygebranchen løbe tør for inden for en overskuelig fremtid.
”Derfor skal materialerne forblive i cirkulære kredsløb og kun anvendes til ting, som virkelig kræver beton, f.eks. broer og bygningsfundamenter,” siger Dorthe Bach Egemose Agger.
Hold ressourcerne rene
Hidtil er sand- og grusressourcerne fra nedrevne betonbygninger blevet brugt til bl.a. fyld under asfalt i nye veje. Den løsning er ikke bæredygtig, pointerer Tina Sundstrup, der er visuel kommunikatør.
”Når man lægger nedknust beton under asfalt, limes den fast. Med vores nuværende teknologi kan vi ikke genanvende ressourcerne herfra. Det er helt uholdbart. Ressourcer, som er knappe, skal holdes rene, så de også i fremtiden kan genanvendes i f.eks. beton,” opfordrer hun.
Måler bænkes bæreevner
Ved siden af genbrugsbænken på Musicon står en bænk af ny beton. De forskere, som Tina Sundstrup og Dorthe Bach Egemose Agger samarbejder med, måler løbende på de to udemøblers bæreevner og styrker. Forskerne registrerer, hvordan både det gamle og nye materiale reagerer på slitage og vejrforhold.
”Der er brug for testresultater og mere viden om genanvendt beton, før det kan finde sin plads i byggeriet. Den viden om produktets præcise holdbarhed og styrke er en forudsætning for, at genbrugsbeton på sigt kan godkendes i byggebranchen,” forklarer Tina Sundstrup.
Brugerne får indblik i processerne
Bænkene er udstyrede med såkaldte materialepas – skilte, som bl.a. beskriver, hvilke materialer udemøblerne er sammensat af: sand, grus, cement, vand og armeringsjern.
”Mens bænkene bliver testet, giver vi brugerne indblik i de processer inden for cirkulær økonomi, de er fremstillet under,” begrunder Tina Sundstrup det visuelle formidlingstiltag.
Klæder nye generationer på til en bæredygtig adfærd
Netop formidling er en hovedgren hos Musiconcrete: Gennem workshops klæder de to virksomhedsejere nye generationer på til en fremtid med større fokus på genanvendelse.
”Vi vil gerne være med til at give morgendagens forskere, designere og ansatte i byggeriet værktøjer til at kunne agere inden for den cirkulære økonomis principper,” siger Dorthe Bach Egemose Agger.
”Klimaforandringerne kræver hurtig og klog forandring. Derfor vil vi skubbe på den grønne omstilling ved at formidle vores erfaringer til alle, der som os ønsker bæredygtige løsninger. Frem for alt vil vi have omsat vores viden til handling ude i samfundet,” siger Dorthe Bach Egemose Agger.
Designspirer fremstiller bæredygtige møbler
Hun fremhæver det brobygningsforløb, som Musiconcrete og Roskilde Tekniske Skole i 2020 gennemførte med støtte fra Teknologipagten. Målgruppen var elever på 8. til 10. klassetrin fra seks lokale skoler.
”Vi underviste dem i cirkulær økonomi, og eleverne skulle selv designe et møbel, støbe delene til det af genanvendt beton og præsentere det i plenum. Mange gik meget kreativt til opgaven og fik virkelig fine resultater,” roser Tina Sundstrup.
Elever lærer at træffe kloge klimavalg
I projektet gjorde hun og Dorthe Bach Egemose Agger meget ud af at give eleverne en konstruktiv feedback, så de lærer at træffe kloge klimavalg og styrker deres dømmekraft.
”De unge skal styrkes i samarbejdet under designprocessen og udfordres til at reflektere over, hvordan deres prototyper kan videreudvikles og blive endnu bedre,” siger Tina Sundstrup.
Lader elever føle på sand
I formidlingsprocessen er det sanselige vigtigt, understreger Tina Sundstrup.
”Eleverne mærker f.eks. på fint og groft sand for at registrere forskellene i materialerne. Undervisningen skal være virkelighedsnær, så de drager direkte paralleller til de produkter, de omgiver sig med ude i samfundet, herunder beton, som er vores afsæt i Musiconcrete.”
Vil gøre viden til handling
På sigt er Musiconcretes vision at invitere udskolingsskoleelever og studerende på videregående uddannelser fra hele Sjælland ind i virksomheden på Musicon. På workshops lærer de unge om byggeri, design og forskning inden for den cirkulære økonomis principper.
”I bydelen Musicon findes der nemlig mange eksempler og virkelighedsnære cases. Her bruges tankerne om genanvendelse af byggematerialer og lokale loops, som kan sætte perspektiv på deres læring,” siger Tina Sundstrup.
Musiconcretes fem bud på, hvordan fremtidens byggeri kan gøres mere bæredygtigt
- Hold ressourcer rene, så de kan genanvendes.
- Brug få, men holdbare materialer.
- Byg, så det færdige resultat kan skilles ad, når det er nedslidt.
- Byg, så tingene kan repareres, når de bliver slidt.
- Find, og brug materialer med de egenskaber, som passer bedst til funktionen.
Voxpop: Mitte og Sofia har været en del af Musiconcretes workshop
Mitte Egehave Gouffé
Håndværk- og designlærer på Tjørnegårdskolen.
Deltog med elever på 8. klassetrin i workshoppen med Musiconcrete.
- Hvordan forløb Musiconcretes workshop, som dine håndværk- og designelever på 8. klassetrin deltog i?
”Vi forberedte eleverne før mødet med Dorthe og Tina fra Musiconcrete. De så videoer af, hvordan man støber beton, hørte om Musicon, om knappe ressourcer som grus og om cirkulær økonomi.
I workshoppens første del kom Dorthe og Tina ud på Tjørnegårdskolen og fortalte, hvordan man støber i beton.
Eleverne blev stillet en opgave med at designe et siddemøbel, som de selv skulle kunne bære hjem. Det skulle kunne skilles ad, så man f.eks. kunne sætte nye træben på senere, hvis de gik i stykker eller gik til. Vi lavede nogle forskellige øvelser til ideudvikling og tegnede skitser/arbejdstegninger. Eleverne fik løbende feedback og kunne justere på deres skitser.
På skolen arbejdede vi herpå cirka otte lektioner med at designe færdig, lave beregninger af betonens vægt, lave en mock up-model af pap og lave støbeforme, som nemt kunne skilles ad igen. Eleverne har også løbende arbejdet på fremlæggelserne af deres produkt.
Vi havde endnu en undervisningsgang på Roskilde Tekniske Skole med en lærer derfra samt med Tina og Dorthe. Her skulle eleverne smøre deres forme med olie, hente grus og sten, blande beton, putte armering i formen og hælde beton i deres støbeforme.
Forløbet blev afrundet med yderligere en hel dag på Roskilde Tekniske Skole, hvor eleverne tog tingene ud af støbeformen, pudsede beton, skruede træ sammen, færdiggjorde deres produkter og forberedte deres fremlæggelse med PowerPoint. De fremlagde i plenum, hvordan deres proces har været, fortalte om deres design - hvad gik godt, og hvad kunne gøres anderledes.
Eleverne fik feedback af Dorthe, Tina fra Musiconcrete og af Carsten, der er underviser på Roskilde Tekniske Skole.
Det teoretiske del fyldte mindst; der har været mest praktisk arbejde.”
- Hvad fik du som underviser ud af workshoppen med Musiconcrete?
”Jeg fik arbejdet med et produkt som beton, som jeg normalt ikke bruger i min undervisning. Jeg fik selv et bedre indblik i, hvordan beton bruges, og hvor lang en levetid det har. Hertil fik jeg en viden om, hvilke faldgrupper der er, når man arbejder med beton: Det er alt fra blandingsforholdet over armeringen og til, hvordan en støbeform bygges på den bedste måde.
Vi fik skabt fokus på bæredygtighed, naturens ressourcer - at de ikke er uendelige - og introduceret eleverne for begrebet cirkulær økonomi.”
- Hvad var det vigtigste, du tog med fra workshoppen?
”At vi skal huske i større grad at inkorporere bæredygtig tankegang i den daglige undervisning. Det kan være alt fra samtaler om de materialer, vi bruger, til de ting, vi designer og laver. Vi skal lære eleverne at tænke i bæredygtige designs, som kan bruges i mange år og evt. repareres, hvis de går i stykker.”
Sofie Lyngdorf Stefansen
15 år, og elev på 9. klassetrin på Tjørnegårdskolen.
Deltog på 8. klassetrin i workshoppen med Musiconcrete.
- Hvad fik du ud af workshoppen med Musiconcrete?
”Jeg fik en øjenåbner i forhold til, hvor vigtig det er, at vi bruger cirkulær økonomi, hvor få ressourcer vi har tilbage, f.eks. grus, og hvorfor det er vigtigt at genbruge så mange materialer som muligt.
Jeg fandt ud af, at beton kan være svært at håndtere. F.eks. at det nemt knækker/ går stykker hvis man ikke håndterer det korrekt. Min gruppe fandt også ud af, at fra idé til udførelse af et designprodukt kan der opstå nogle udforinger. Vi blev bl.a. nødt til at justere vores støbeform samt benene til siddemøblet undervejs.”
- Hvad var det vigtigste, du tog med fra workshoppen?
”Udover at det var sjovt at prøve, fandt jeg ud af, at det er vigtigt, vi får genbrugt de ressourcer, vi allerede har, og at vi i fremtiden bør have større fokus på at lave designs i overensstemmelse med den cirkulære økonomis principper.”
- Hvilke af de ting, du her lærte, kan du bruge i din vej videre frem?
”Det er vigtigt at lave en god plan fra starten, når man designer et produkt, og det er ok at justere på produktet undervejs for at opnå det bedste resultat.”
- Hvilke tanker satte workshoppen i gang hos dig?
”Tanker om, hvor vigtigt det er at genbruge vores ressourcer, og om, hvor svært det er at skaffe råvarerne til at lave beton. Måske man ude i samfundet skal tænkte på at bygge anderledes og med andre materialer end beton.”
- Hvordan er du i din hverdag i øvrigt optaget af klima, bæredygtighed, genbrug etc.?
”Jeg kan godt lide at gå i genbrugsbutikker og shoppe second hand. Vi spiser bl.a. også mindre oksekød derhjemme og laver flere grønne retter. Vi prøver som familie at cykle lidt mere og lade bilen stå.”