Åben hal - Roskilde Kommune
Åben Hal er et tilbud, hvor du kan mødes med vennerne, til en omgang badminton, floorball, basketball, yoga eller hvad fantasien rækker til.
Det du skal gøre er at hente WannaSport App’en på mobilen eller gå ind på wannasport.dk og booke og betale direkte.
Det koster et beskedent beløb at låne fx en badmintonbane. Du kan se priserne, når du finder tid og sted i WannaSport App’en.
Læs om
Udlånsregler for Åben Hal brugere
- Kommunen stiller lokaler til rådighed med lys varme, rengøring, indretning og udstyr til de udbudte aktiviteter.
- Brugere må ikke benytte udstyr, der sætter mærker eller hakker i gulvet. (F.eks. udendørs sko, udendørs udstyr, sko med såler, der sætter mærker på gulvet og lignende). Brugere kan blive pålagt erstatningsansvar, hvis dette ikke overholdes.
- Der er adgang til omklædningsrum 30 minutter inden den bookede tid. Senest 60 minutter efter den bookede tid, skal brugeren have forladt faciliteten og leveret nøglen tilbage i nøgleboksen.
- Booking af tider/aktiviteter i forbindelse med Åben Hal, kan kun bookes gennem WannaSport.
- Hvis nøglen til Åben Hal Faciliteten bortkommer i din varetægt har Roskilde Kommune mulighed for, at opkræve erstatning. Erstatningsprisen ligger pt. på 500 kr. pr. nøgle inkl. vedhæng.
- Da rengøring af skolerne normalt foregår om morgenen, kan man ikke forvente at lokalerne er nyrengjorte.
- Op- og nedtagning af udstyr sker i bookingtiden og der vil ikke være bistand til dette fra en servicemedarbejder.
- Når man bruger kommunens lokaler skal man følge ordensreglerne for det pågældende sted. Og man skal rette sig efter instrukser fra brandmyndighed eller anden myndighed på stedet.
- Hvis man som bruger laver skader der ikke skyldes almindelig brug eller ikke overholder ordensreglerne kan brugeren pådrage sig et erstatningsansvar.
- Kommunen påtager sig intet ansvar for eventuel overlast eller tyveri af brugerens ejendele.
- Hvis brugeren overtræder eller groft misligholder ordensreglerne, og dette medfører et økonomisk tab for Kommunen, vil denne udgift blive opkrævet brugeren.
- Kommunen forbeholder sig ret til at ændre eller tilbagekalde tilladelser til at bruge lokalet, hvis det bliver nødvendigt. Det er først og fremmest kommunens frivillige folkeoplysende foreninger og den pågældende skole, der efter bestemmelser og anvisning af lokaler i folkeoplysningsloven, har ret til tid i lokalerne.
- I tilfælde af, at hallen eller omklædningsrum ikke efterlades i opryddet tilstand, vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 500 som skal dække udgiften til oprydning/rengøring
- Kommunen står kun til ansvar for de brugere der har booket en tid/aktivitet gennem WannaSport.
- Kommunen står ikke til ansvar for skader sket ved brug af udstyr/inventar, som ikke hører til den bookede aktivitet.
- Det er ikke tilladt at ryge på skolernes/faciliteternes område, hverken ude eller inde, i forbindelse med Åben Hal-bookinger.
- Ved udløsning af brandalarm, uden et tilfælde af brand, bliver brugeren pålagt et gebyr på kr. 5300 som er den direkte udgift der opkræves af Østsjællands beredskab.
- Ved udløsning af tyverialarm, bliver brugeren pålagt et gebyr på kr. 580 til dækning af udgiften til vagtkørsel.
- Det er ikke tilladt at indtage alkohol på skolernes/faciliteternes område, hverken ude eller inde, i forbindelse med Åben Hal-bookinger.
- Det er ikke tilladt at benytte faciliteterne i Åben Hal til kommerciel aktivitet af nogen art.
Hvis du har problemer med Wannasport app'en eller din kode ikke virker kan du ringe til Wannasport på følgende nummer: 71 99 26 44.
Har du andre udfordringer kan du skrive en mail til: aabenhal@roskilde.dk (Kultur, Bibliotek og Idræt i Roskilde Kommune).
Vi elsker at få ros, men ønsker os også rigtig meget at få lidt ris. Så skriv endelig, så vi kan blive bedre:-)
aabenhal@roskilde.dk. Postkassen varetages af Kultur, Bibliotek og Idræt i Roskilde Kommune.
Her kan du booke ledige tider
I hallen kan du spille:
- fodbold
- badminton
- minitennis (med skumbold)
- floorball
- volley
- basket (kan sænkes)
I tumlesalen kan du dyrke:
- gymnastik
- dans
- yoga
der er plads til ca. 30 personer. Der er ikke musikanlæg.
Adresse: Baunegårdsvej 85, 4040 Jyllinge.
Sådan finder du vej fra P-plads på Nordskolen, afd. Baunehøj
I hallen kan du spille:
- fodbold
- badminton
- volley
- basket
- håndbold (uden harpiks)
og dyrke
- gymnastik
- dans
- yoga.
Der er musikanlæg.
Adresse: Københavnsvej 34, 4000 Roskilde.
Sådan finder du vej fra Hedegårdenes P-plads
I festsalen kan du spille:
- badminton
- floorball
- basketball
- volley
og dyrke
- dans
- yoga
- kampsport.
Fodboldspil ikke tilladt.
Sådan finder du vej fra Klostermarksskolens P-plads
Du kan spille:
- badminton
- floorball
og dyrke:
- dans
- yoga
- gymnastik
- kampsport
i begge gymnastiksale + basketball i den store sal.
Højden er 5.45 m i den store sal og 5 m. i den lille. I den lille sal er der spejlvæg og plads til max. 20 personer.
Adresse: Ørstedvej 63B, 4130 Viby Sj.
Sådan finder du vej fra P-plads på Viby Skole, afd. Ørstedvej
I festsalen kan du spille:
- badminton
- basket
- volley
og dyrke:
- gymnastik
- yoga
- dans
- kampsport.
Der er ikke musikanlæg.
Adresse: Helligkorsvej 42 A, 4000 Roskilde.
Sådan finder du vej fra Sct. Jørgens P-plads
I hallen kan du spille:
- fodbold
- badminton
- volley
- basket
- håndbold (uden harpiks)
og dyrke:
- gymnastik
- dans
- yoga
Der er musikanlæg.
Adresse: Hyrdehøj 5, 4000 Roskilde
Sådan finder du vej fra Tjørnegårds P-plads
OBS! LØSNINGEN ER LUKKET PT PGA TEKNISKE UDFORDRINGER MED KODE
Vi forventer at løsningen kommer i gang igen i løbet af februar måned.
19. jan 2023 - vh Åben hal
-------
Fra 11. januar 2023 kan du som noget nyt spille bordtennis i bordtennishallen på 1. sal i Idrættens Hus.
Du skal selv medringe bat og bolde. Der er frit valg imellem de opstillede borde, under hensyntagen til forenings-spillere.
Adresse: Kildegården 1, 4000 Roskilde
Gå til bordtennishallen i WannaSport
Vi tester teknisk løsning
I bordtennishallen tester vi en ny løsning, hvor man som bruger taster kode direkte i facilitetens adgangssystem, fremfor vores nuværende løsning med nøglebokse.
Hvis I har nogle kommentarer til løsningen, kan I skrive en mail til aabenhal@roskilde.dk.
Kontakt
