Skal vandværkerne have lov til at blødgøre vores drikkevand?
Type
Borgermøde
Mødetid
Kom til informationsmøde, hvor kommunens Klima- og Miljøudvalg vil høre din mening.
Roskilde Kommune har i april 2018 givet tilladelse til, at HOFOR A/S må blødgøre drikkevandet fra Værket ved Marbjerg. Værket leverer hovedsageligt drikkevand til forbrugerne i hovedstadsområdet.
Nu er Klima- og Miljøudvalget som det næste skridt i gang med at tage stilling til, om man politisk vil arbejde for blødgøring af drikkevand fremover – hvis vandværker, der leverer drikkevand til forbrugere i Roskilde Kommune, ansøger om det.
Kom med til et spændende – og principielt – møde om vores drikkevand torsdag den 28. juni kl. 17-18.30 i kantinen på rådhuset, Rådhusbuen 1, Roskilde.
Program
- Velkomst v/ udvalgsformand for Klima- og Miljøudvalget Karim Friis Arfaoui
- Beskrivelse af kalkpelletmetoden til at blødgøre vandet
- Fordele og ulemper ved blødgøring af drikkevand - herunder sundhedseffekter og samfundsøkonomiske konsekvenser
- Afklarende spørgsmål og dialog i forhold til blødgjort vand.
- Afrunding og videre proces v/ udvalgsformand for Klima- og Miljøudvalget Karim Friis Arfaoui
Der er en let forplejning på mødet.