Ny lokalplan for Frederiksborgvej i Roskilde
Roskilde Byråd har på sit møde den 25. november 2020 vedtaget at sende forslag til lokalplan 693 for Frederiksborgvej i Roskilde i offentlig høring.
Høring
1. februar 2021
1. december 2020
Høring
Formålet med lokalplanen er at fremtidssikre Frederiksborgvejs identitet som Roskildes ”Strandvejen”. Planforslaget indeholder derfor bestemmelser, som i særlig grad skal sikre områdets grønne og blå profil, herunder med sikring af udvalgte kig til fjorden og udpegning af bevaringsværdige træer.
Lokalplanen regulerer også byggeriet i området, hvor der er lagt vægt på reducere nabogener ved nybyggeri og ombygninger. Herudover er der udpeget 29 bevaringsværdige huse, som ikke kan nedrives, men ombygges nænsomt i respekt for det den oprindelige arkitektur. Da området ligger kystnært med risiko for oversvømmelse, indgår der regulerende bestemmelser for udstykning til nybyggeri samt bestemmelser om kystsikrings visuelle udtryk. Endvidere er det indskrevet, at strandpassagen trods stigende vandstand i fjorden ikke må vanskeliggøres af byggeri og anlæg.
Lokalplanen omfatter et større område på begge sider af Frederiksborgvej, som i dag er omfattet af lokalplanerne 440, 245 med tillæg, 200 og en mindre del af byplanvedtægt 61. Disse tilsidesættes med den ny lokalplan.
Det er muligt at indsende skriftlige bemærkninger til forslaget i høringsperioden nederst på siden. Høringsfristen er den 1. februar 2021. Efter høringen tager byrådet endeligt stilling til planforslaget.
Materiale
Borgermøde
Der var digitalt borgermøde torsdag den 14. januar 2021 klokken 17.00 – 19.00.
Se video fra borgermødet her.
Retsvirkninger
Der er midlertidigt forbud mod udstykninger, bebyggelse og ændret anvendelse indenfor lokalplanområdet indtil planen bliver endeligt vedtaget.
Miljøvurdering
Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan 693, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Du finder klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering her.
Offentligt tilgængeligt
Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden.
Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2018-2021) og næste, dvs. i max. 8 år.
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst
Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger
Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) eller Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (virksomhed). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. Læs om databeskyttelse her.