start på hovedindhold

Nedlæggelse af en del af den offentlige vej Ågerupvej og en del af den privat fællesvej Kildeager

Roskilde Kommune påtænker i medfør af vejlovens § 15, stk. 1, at nedlægge den del af Ågerupvej, som grænser op til den private fællesvej Kildeager, jf. vedlagte kortbilag. Roskilde Kommune påtænker i samme ombæring i medfør af Privatvejslovens § 72, stk. 1 at nedlægge den del af den private fællesvej Kildeager, der grænser op til Kildeager 2, jf. vedlagte kortbilag.

Trafik og mobilitet
Type

Høring

Område

Ågerup og omegn

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Ågerup og omegn

Høringsfrist

7. august 2026

Offentliggjort

12. juni 2026

Høring

Har du indsigelser eller ændringsforslag til den påtænkte afgørelse om nedlæggelse af den del af det offentlige vejareal, eller til nedlæggelse af en del af det privat fællesvejsareal beder vi dig fremsende disse senest 8 uger, jf. vejlovens § 124, stk. 7, og privatvejslovens § 74, stk. 2.  

Begrundelse

Det offentlige vejareal anvendes ikke som vejareal, og af hensyn til trafiksikkerheden nedlægges arealet som vejareal ud fra en samlet trafikal vurdering.

Vejarealet er efter matrikelkortet ikke den eneste adgangsvej for en ejendom, og er i øvrigt ikke af vigtighed for en ejendom.

En ansøgning om, at nedlægge en del af den private fællesvej Kildeager, er fremsendt den 28. januar 2026. Det er kommunens vurdering, at den private fællesvej kan nedlægges, fordi den efter matrikelkortet ikke er den eneste adgangsvej til en ejendom, og i øvrigt ikke er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen.

Lovgrundlag – nedlæggelse af offentligt vejareal

Det fremgår af vejlovens § 15, at kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke offentlige vejarealer, der skal nedlægges.

Når kommunen efter § 15 har bestemt, at et offentligt vejareal skal nedlægges, skal kommunen efter vejlovens § 124, stk. 1 tage stilling til arealets fremtidige status. Det betyder, at der skal tages stilling til, om arealet skal opretholdes helt eller delvist som vej (privat vej eller privat fællesvej), eller om arealet skal udgå som færdselsareal.

Arealet skal opretholdes helt eller delvist som vej, hvis det enten er eneste adgangsvej til en ejendom, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Desuden skal vejen opretholdes, hvis kommunalbestyrelsen vurdere, at den er vigtig for en ejendom. Disse krav fremgår af § 124, stk. 2, og arealet må derfor hverken være eneste adgangsvej til en ejendom, eller være vigtigt for en ejendom, hvis arealet skal kunne nedlægges med henblik på at undgå som færdselsareal.

Lovgrundlag – nedlæggelse af privat fællesvejareal

Den del af Kildeager, som ønskes nedlagt er en privat fællesvej, der administreres af Roskilde Kommune som vejmyndighed efter reglerne i privatvejslovens afsnit II, om private fællesveje på landet.

Private fællesveje, der er taget i brug, må ikke nedlægges uden kommunens godkendelse, jf. privatvejslovens §§ 72-78 i medfør af privatvejslovens § 12, stk. 1.

Det fremgår af privatvejslovens § 72, stk. 1, at kommunen skal tage stilling til om en privat fællesvej skal nedlægges eller omlægges, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet anmoder kommunen om det. Kommunen kan også af egen drift tage stilling til spørgsmålet.

Vejen skal opretholdes som privat fællesvej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom og der ikke samtidig etableres anden vejadgang eller i vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens § 72, stk. 2.

Kommunen skal offentliggøre en påtænkt beslutning om nedlæggelse af en vej eller dele af den. Beslutningen skal samtidig meddelles til ejere af ejendomme, der grænser til vejen, ejere af ejendomme, hvis adkomst eller rettigheder til vejen er tinglyst, og ejere af andre ejendomme, som må antaget at have vejret til vejen. Dette fremgår af privatvejslovens § 73, stk. 1

Det er kommunens vurdering, at den påtænkte beslutning om nedlæggelse af den private fællesvej kun har betydning for ganske få kendte vejberettigede.

I det tilfælde skal kommunen give en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag og oplyse om privatvejslovens § 72, stk. 2 og § 75. Hvis kommunen ikke selv har rejst spørgsmålet om vejens nedlæggelse skal kommunen også oplyse om indholdet i privatvejslovens § 76. kommunens afgørelse kan først træffes når fristen på 3 uger er udløbet.

Det fremgår af privatvejslovens § 75, at hvis kommunen afviser en indsigelse efter § 74, stk. 2, fra en grundejer med vejret, om at vejen skal opretholdes i medfør af § 72, stk. 2, kan grundejeren kræve, at kommunen indbringer spørgsmålet om vejens opretholdelse for taksationsmyndighederne, der nævnt i privatvejslovens § 91. Et sådan krav skal være fremsendt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Videre proces

Eventuelle indsigelser og ændringsforslag vil indgå i grundlaget for en endelig afgørelse om nedlæggelse. Du vil få den endelige afgørelse tilsendt sammen med en klagevejledning. I den forbindelse vil du også får svar på eventuelle indsigelser og ændringsforslag vedrørende den påtænkte beslutning.

Offentligt tilgængeligt

Alle høringssvar vil indgå i den videre behandling af sagen. Vi gør opmærksom på, at i forbindelse med den politiske behandling, bliver dit høringssvar offentliggjort i sin fulde længde som et bilag til sagen. Vi offentliggør også et høringsnotat med en sammenfatning af alle indkomne høringssvar med navn og adresse.

Oplysninger om navn og adresse er nødvendige for identifikation af afsender og i behandlingen af høringssvarene.

De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og mailadresse, vil ikke blive vist her på siden.

Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode og næste, dvs. i max. 8 år.

Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.

Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger

Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Vejes digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet og bilag med alle høringssvar i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse. 

Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Vejes digitale post vedr. høringer (borger) eller Vejes digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet og bilag med alle høringssvar i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.

Personoplysninger

Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. 

Se oplysninger om behandling af dine data

Kontakt

Indsend høringssvar

Trin 1

Ingen fil valgt.
Afsender *
side 1 / 2

Denne formular strækker sig over flere sider.

#ALLE TIDERS ROSKILDE