Indledende offentlig høring vedr. ændring af kommuneplanramme for dyrskuepladsen
Roskilde Kommunes Økonomiudvalg har på sit møde den 6. december 2023 vedtaget at igangsætte arbejdet med kommuneplantillæg 29 for Dyrskuepladsen og Den Urbane Zone samt indkalde ideer og forslag i en indledende offentlig høring.
Høring
Roskilde
17. januar 2024
3. januar 2024
Høring
Roskilde Festival Gruppen har i over 50 år afviklet festival på Dyrskuepladsen, og har siden 1978 hvert år opsat den ikoniske Orange Scene, der har fungeret som festivalens hovedscene. Scenen har undergået udskiftning og udvidelse, senest i 2001 for at følge med udviklingen i koncertformaterne. I det seneste årti er der sket en stor udvikling i koncerternes produktion og omfang, og den nuværende scene er for lille til større internationale musikere med produktioner, der er tilpasset stadioner og multiarenaer. Derfor ønsker Roskilde Festival at investere i en ny og større Orange Scene, der kan sikre, at festivalen fortsat kan tiltrække internationale hovednavne.
En ny Orange Scene består af en midlertidig og permanent del. Roskilde Festival Gruppen ønsker at opføre en permanent scenekonstruktion på pladsen, hvor Orange Scene i dag opsættes. Den permanente scenekonstruktion er en stålkonstruktion overdækket af en teltdug i 24 meters højde. Herunder skabes et overdækket uderum, der kan benyttes året rundt til andre arrangementer af andre arrangører. I forbindelse med festivalen opsættes en ny Orange Scene omkring stålkonstruktionen, der muliggør en større koncertproduktion med avanceret sceneudstyr. Roskilde Festival ønsker at have en ny Orange Scene klar brug i sommeren 2025.
Roskilde Byråd vil med debatoplægget orientere om projektet og invitere alle, der har lyst, til at komme med synspunkter, ideer og forslag.
Materiale
Videre proces
Når den indledende høring er slut, vil byrådet tage stilling til, hvordan de indkomne høringsbidrag skal indgå i den videre planlægning. Derefter vil kommunen udarbejde forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering.
Forslagene skal i 8 ugers offentlig høring. Byrådet forventer, at den offentlige høring vil være i løbet af forår/sommeren 2024, og at planerne for Dyrskuepladsen og Den Urbane Zone kan endeligt behandles til August 2024.
Offentligt tilgængeligt
Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden.
Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2022-25) og næste, dvs. i max. 8 år.
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.
Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger
Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) eller Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind.
Østlige Øer f.m.b.a. (binavn Roskilde Dyrskue)
Vedhæftede dokumenter