Høring af Natura2000-handleplan for Roskilde Fjord
Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 8. februar 2024 vedtaget af fremlægge forslag til Natura2000-handleplan for Roskilde Fjord til offentlig høring.
Høring
Roskilde
8. maj 2024
13. marts 2024
Høring
Miljøstyrelsen udarbejder hvert 6. år Natura 2000-planer for alle Natura 2000-områder i Danmark. Natura 2000-planerne indeholder mål og indsatsprogram for beskyttelse og udvikling af naturen inden for områderne. Mål og indsatsprogram er rettet imod områdernes udpegningsgrundlag, som er baseret på naturtyper og arter, som alle EU-medlemslande er forpligtet til at sikre gunstig bevaringsstatus.
På baggrund af Natura 2000-planerne skal berørte kommuner udarbejde handleplaner, som mere konkret beskriver den nødvendige indsats for at opnå målene. Målene i de nye Natura 2000-planer ligger tæt op ad tidligere planer. Overordnet lægger målene op til at understøtte naturlige processer i forvaltningen af områderne. Hermed menes for eksempel at tilstræbe naturlig hydrologi, etablere vandhuller eller at tilstræbe naturnær græsning.
Roskilde Kommune skal sikre gennemførelse af de vedtagne handleplaner. Dette indebærer, at der skal udføres naturpleje på en del naturområder i Natura 2000-områderne, typisk græsning eller kratrydning. Finansieringen kommer fra landdistriktsmidlerne, som lodsejere og dyreholdere kan søge hos Landbrugsstyrelsen.
Handleplanen er udarbejdet i fællesskab med Lejre, Halsnæs og Frederikssund kommuner. Frederikssund Kommune indsamler høringssvar fra alle kommuner.
Materiale
Videre proces
Efter høringsperioden vil Klima- og Miljøudvalget tage stilling til indkomne bemærkninger.
Offentligt tilgængeligt
Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden.
Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2021-2024) og næste, dvs. i max. 8 år.
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst
Navne-/adressebeskyttelse
Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Enheden for Grøn Omstillings digitale post (borger). Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Enheden for Grøn Omstillings digitale post (borger) eller Enheden for Grøn Omstillings digitale post (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du sender dit høringssvar til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. Læs om databeskyttelse her.