Helhedsplan for Københavnsvej - digital høring
Roskilde Byråd har på sit møde den 27. januar 2021 vedtaget at fremlægge forslag til helhedsplan for Københavnsvej til offentlig digital høring.
Høring
Roskilde
26. marts 2021
29. januar 2021
Høring
Helhedsplanen har til formål at udvikle Københavnsvej fra en identitetsløs indfaldsvej til en attraktiv ankomst til Roskilde. Med fokus på mobilitet og bykvalitet skal overgangen fra den pulserende indfaldsvej til den historiske bykerne tydeliggøres ved god fremkommelighed og trafiksikkerhed samt begrønning på hele Københavnsvej, og større bymæssighed, herunder mulighed for fortætning på en del af Københavnsvej mod Røde Port.
Helhedsplanen består af tre dele:
- En overordnet vision og hovedgreb for en samlet udvikling af Københavnsvej, hvor byliv og trafik understøtter hinanden bedst muligt og skaber en værdig adgang til Roskilde ud fra nøgleordene forbind, forskøn og fortæt.
- Et anlægsprojekt/vejprojekt, der overordnet har til formål at opgradere fremkommeligheden og trafiksikkerheden for alle samtidig med, at der gennemføres en forskønnelse og begrønning af vejrummet. Konkret er der modtaget tilskud fra staten til supercykelsti og busfremkommelighed.
- En byudviklingsstrategi, der har til formål at understøtte investorsikkerheden ved at klargøre rammerne for fortætning langs Københavnsvej i tråd med visionen.
Helhedsplanen er blevet til i dialog med borgere og erhvervsliv. 80 beboere og grundejere deltog i stormøde om Københavnsvej i januar 2020. I foråret 2020 deltog en række udviklere og grundejere i kaffemøder med forvaltningen, der yderligere bidrog til helhedsplanen og drøftelser af udviklingsmuligheder.
Helhedsplan
Invitation til digital høring
I høringsperioden afvikles et digitalt inddragelsesforløb, hvor høringen annonceres med en film, der forklarer helhedsplanen på Roskilde Kommunes Facebook-side. Filmen lægges op i løbet af høringsperioden og vil også fremgå af denne side. Kommentarer på Facebook vil løbende blive besvaret i høringsperioden.
Du har selvfølgelig også mulighed for at give din mening til kende nedenfor i høringspanelet. Høringssvarene herfra og kommentarer fra facebook bliver samlet sammen og indgår i den endelige politiske vedtagelse senere på foråret.
Offentligt tilgængeligt
Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden.
Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2018-2021) og næste, dvs. i max. 8 år.
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.
Navne-/adressebeskyttelse
Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) eller Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (virksomhed). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du sender dit høringssvar til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. Læs om databeskyttelse her.
Kontakt
Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling
Høringssvar (8)
Vedhæftede dokumenter
- træer, træer, træer i rabatter og midter rabatter, i klyger på pladser og som alletræer ved vejen. Lad os skabe det grønneste Roskilde vi kan og lad os nedbringe CO2 og vejtemperatuen om sommeren.
- plant vilde blomster (vild med vilje) i siderabatter og midterrabat som kun slås 2 gange årligt.
- offentlige vandhaner langs ruten til at opfylde vandflaske. Derved spare vi på engangsplastik og gør Roskilde alle tiders.
- ved byggeri skal der være højdekrav som ikke overstiger de nuværende bygninger, ingen højhuse. Der skal være udsyn til domkirken.
-krav om elbils ladere langs ruten ved butikker og ligende.
#alletiders Roskilde
/Høringssvaret er administrativt lagt ind 26. marts 2021 ifm. overgang til ny hjemmeside. Høringssvar var uploaded på gammel hjemmeside af borger 8. februar 2021.
de forskellige ejendomme ved Københavnsvej. Jeg kan frygte at lejerne mister deres grundlag for
videre drift, simpelthen går konkurs. Det er måske ikke gået op for diverse planlæggere og andre
beslutningstagere, at COVID-19 næsten har fået os i en situation, at ydeligere lukning af tilkørsels
forhold vil blive en måske uoverkommelig byrde for butiksindehaver og små
erhvervsvirksomheder langs Københavnsvej.
Når det er sagt, syntes jeg at visionerne er tiltalende, men gør det nu ikke til et enten eller for alle
os, som har har vores levevej på Københavnsvej og har haft dette i mange år.
Vi ønsker at få en planlægning, der viser hvordan vores forretninger kan blive tilgængelige, når der
skal etableres ny Københavnsvej ud for diverse matrikler, så man i god tid kan give meddelelse til
vores kunder, så der kan anvises alternativ tilkørsel og fremkommelighed, så vi kan opretholde
driften i forretningerne.
Jeg kan ikke se nogen mening i, at der skal flyttes busstoppested fra Ro’s torvs hovedindgang til
eksisterende parkeringsbåse for derefter at flytte disse parkeringsbåse til, som vist på skitsen af
Københavnsvej. Disse eksisterende parkeringsbåse blev etableret af politikerne efter sidste
fornyelse af Københavnsvej for at ikke skabe ydeligere butiksdød.
Det er bussen fra Roskilde, som skal afsætte passagerne på den modsatte side af Ro’s, torv som
udgør et problem. Løsningen kan være at flytte denne til den på skitsen flyttede parkerings bås på
udadgående side,
Ved at bevare de to parkeringsbåse, så vil de kunne benyttes til korte stop for kunderne i
butikkerne, og alle de take away kunder fra Ro’s torv, som i stor stil afhenter varer på Ro’s torv, og
taxi holdepladsen kan stadig benyttes af kunderne.
Hvorfor er det så vigtigt at etablere nyt, når det bestående er funktionelt og anlæg fremstår som
den nye Københavnsvej udsende ønskes.
Busstop flyttes kun nogle meter ned af Københavnsvej. Hvis dette er et problem har planlæggerne
et umuligt problem. Hvis penge er ligegyldige og eksisterende handelsliv ikke skal tages hensyn
til, må politikerne måske se på projektet igen.
Venligst
Poul larsen
Københavnsvej 23-27
Har min levevej-Butik i 49 år på Københavnsvej.
/Høringssvaret er administrativt lagt ind 26. marts 2021 ifm. overgang til ny hjemmeside. Høringssvar var uploaded på gammel hjemmeside af borger 12. februar 2021.
Vedhæftede dokumenter
Københavnsvej. Det er et stort løft, at der sker en robust udvikling, skabes bedre transportmuligheder og begrønning på strækningen.
Et enkelt punkt til forbedring er beskrivelsen af den nye supercykelsti fra gennemfartsvejen til indfaldsvejen, da det er lidt uklart, hvor den placeres. Den eksisterende cykelsti følger vejen i en bue mod nord under motorvejen, og umiddelbart ligner det både på s. 7 og på supercykelstier.dk, at den fremover i stedet vil fortsætte i en lige linje. Københavnsvej må i det tilfælde skulle krydses to gange, hvor en ønsket løsning ikke er beskrevet. Hvis det sker i samme niveau, så kan kryds være farligt for cyklister og skabe nødige stop for bilister.
I den forbindelse vil jeg i øvrigt venligst opfordre til, at den lille gennemkørsel i starten af gennemfartsvejen efter motorvejen sløjfes. Man bemærker den stort set ikke, og den skaber grundlag for uheld, da den findes på et sted, hvor farten sættes op. Jeg har tidligere nævnt det for administrationen, der virkede overraskede over, at den eksisterede.
Desuden vil jeg gerne bemærke, at man ud over FORS også bør kontakte andre aktører, når vejen graves op. Her tænker jeg specielt på Radius vedrørende el og Fibia/TDC/andre vedrørende fibernet, så hele fortovet ikke kort efter skal åbnes igen.
Røde port kunne få en flottere farve end det røde som den har haft de sidste årtier. Evt. Belyse under røde port med flotte farver.
Det ville også være super, hvis der kom flere shoppemuligheder langs vejen fremfor kun Ros’ Torv. Det mest afgørende vil være simple og tilgængelige parkeringspladser samt nok fortorv til de gående.
/Høringssvaret er administrativt lagt ind 26. marts 2021 ifm. overgang til ny hjemmeside. Høringssvar var uploaded på gammel hjemmeside af borger 8. februar 2021.
Tak, for muligheden for at komme med yderligere input.
De sidste par år bruges Københavnsvej mellem Røde Port og Elisegårdsvej som racerbane af unge, der holder til på Circle K. Lyden kastes så dejligt tilbage fra Ros Torv facade og over i vores haver syd for vejen. DERFOR er det tvingende nødvendigt, at:
1. Fodgængerfelt hæves, og lys er default rødt for biler
2. Der etableres rumlefelter ned mod Circle K på begge sider
3. Der etableres 30 km/t hastighedsbegrænsning
Venligst kom med en bekræftelse på læst mail!!
Pft. Klaus Ole Schulz
/ Høringssvaret er administrativt lagt ind 25. marts 2021 ifm. overgang til ny hjemmeside. Høringssvar var uploaded på gammel hjemmeside af borger 2. februar 2021.
Newsec A/S
Vedhæftede dokumenter