Fremtiden for Hal 9 på Musicon

Byrådet har på sit møde den 30. august 2023 vedtaget, at der skal være et dialogmøde for alle interesserede den 18. september kl. 18.00 - 20.00 i Hal 1 (Premieren 33, bag erhvervshuset Samspillet).

Type

borgermøde

Mødetid
type

borgermøde

mødetid

Roskilde Festival har rettet henvendelse til Roskilde Kommune om muligheden for at Hal 9 skal være deres nye hovedkvarter. 

I Roskilde Festivals planer vil der fortsat være en hal på 600 m2, der ud over festivalens egne arrangementer vil kunne anvendes af andre aktører på Musicon og resten af Roskilde.

Roskilde Festival ønsker at etablere en fleksibel performance venue der kan huse musik, kunst, dans og andre publikumsrettede aktiviteter. Der lægges op til at etablere supportfunktioner samt indrette hallen med lyd og lys af høj kvalitet.

Det er også ønsket, at Hal 9 skal indeholde festivalens kontorer og værksteder.

Efter dialogmødet den 18. september er der mulighed for at komme med yderligere synspunkter på kommunens dialogplatform viskaber.roskilde.dk i uge 38 og 39, inden sagen behandles politisk igen.

#ALLE TIDERS ROSKILDE