Offentlig forhøring - Sankt Hans som ny bydel

Roskilde Byråd har på sit møde den 29. 09. 2021 vedtaget forhøring af Kommuneplantillæg 16. Kommuneplantillægget skal muliggøre omdannelse af området fra hospitalsformål til en ny bydel i overensstemmelse med helhedsplan for Sankt Hans.

Kommuneplan
Type

Høring

Område

Roskilde

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Roskilde

Høringsfrist

1. november 2021

Offentliggjort

4. oktober 2021

Forhøring

Roskilde Kommune har købt Sankt Hans Vest af Region Hovedstaden, og har udarbejdet en Helhedsplan for området som sætter rammerne for udviklingen af området.

På baggrund af helhedsplanens principper er Roskilde Kommune nu ved at udarbejde plangrundlaget for området. Plangrundlaget omfatter en rammelokalplan for hele området og byggeretsgivende lokalplaner for de enkelte etaper, samt et kommuneplantillæg.
Da kommuneændringerne anses som væsentlige afholdes en offentlig forhøring, med mulighed for at komme med forslag og ideer til planlægningen.

Kommuneplantillægget skal muliggøre omdannelse af området fra hospitalsformål til en ny bydel med et varieret udbud af bolig- og erhvervstyper samt offentlige formål i form af fx daginstitutioner, kulturtilbud samt rekreative formål.

Åben pdf'en nedenfor for uddybning og spørgsmål til forhøring.

Det er muligt at indsende skriftlige bemærkninger til forslaget i høringsperioden nederst på siden. Høringsfristen er den 1. november 2021.

Offentligt tilgængeligt

Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden. 

Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2018-2021) og næste, dvs. i max. 8 år. 

Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.

Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger

Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse. 

Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) eller Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (virksomhed). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.

Personoplysninger

Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. 

Se oplysninger om behandling af dine data

Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling

#ALLE TIDERS ROSKILDE