Borgermøde om seniorbofællesskaber og bofællesskaber i Roskilde Kommune
Den 14. november inviterer Roskilde Kommune alle interesserede til borgermøde om bofællesskaber, seniorbofællesskaber og seniorboliger i Roskilde Kongress- og Idrætscenter kl. 19.00 - 21.00. Der er åbent for tilmelding via formularen nedenfor.
borgermøde
Gadstrup og omegn
Jyllinge og Gundsømagle
Roskilde
Viby og omegn
Ågerup og omegn
En aften med information og netværk
På borgermødet kan alle interesserede få indblik i, hvad det kræver at gå fra drøm til virkelighed, når man gerne vil udvikle, etablere og indflytte i et nyt bofællesskab, samt hvilken hverdag livet i bofællesskab kan bringe. Der vil være oplæg fra to forskellige lokale bofællesskaber om processen fra ide til færdigt bofælleskab og hverdagslivet i indflyttet bofællesskab.
På mødet vil Roskilde Kommune også give et indblik i kommende års planlægning og hvilke muligheder det giver for nye bofællesskaber til seniorer som familier, samt seniorboliger.
Samtidig vil det være muligt at møde og høre mere om mange af de eksisterende bofællesskaber, der findes i Roskilde Kommune i dag, samt de forskellige projekter, der er under udvikling.
Det vil også være muligt at møde Roskilde Kommunes bofællesskabssekretariat.
Tilmelding til borgermødet
Det er nødvendigt med tilmelding og senest den 8. november af hensyn til planlægningen. Det er nødvendigt med én tilmelding pr. person.
Grundet den store interesse er mødet flyttet til Roskilde Kongres- og Idrætscenter på Møllehusvej 15. Arrangementet afholdes i den store sal kl. 19-21.
Såfremt I er tilmeldt, men bliver forhindret, så husk at melde afbud.
Tilmeld dig borgermødet her
Program for borgermødet
19.00 - 19.10: Velkomst
ved borgmester Tomas Breddam
19.10 - 19.30: Fremme af (senior)bofællesskaber i Roskilde Kommune
ved Roskilde Kommunes bofællesskabssekretariat
19.30 - 19.45: Fra spirende drøm til indflytningsklart bofællesskab
ved beboere fra Højen bofællesskab, Himmelev, Roskilde Kommune
19.45 - 20.00: Livet i seniorbofællesskab
ved beboere A/B Oasen, Trekroner, Roskilde Kommune
20.00 – 20.55 "Messe"
Mulighed for at besøge stande med (senior)bofællesskaber i Roskilde Kommune, både etablerede og dem der er på vej, hvor man tale med repræsentanter for bofællesskabet.
På mødet vil det være muligt at snakke med:
Stand 1: Rullestenen på Musicon
Stand 2: Den Røde Tråd på Musicon
Stand 3: Højen i Himmelev
Stand 4: AB Oasen i Trekroner
Stand 5: Magrethehåb og Magrethehåbsparken i Roskilde Vest
Stand 5: Osby og Vilev på Skousbo i Viby
Stand 6: Almene bofællesskaber i Roskilde og omegn (v. BOSJ)
Stand 7: Slottet på Sankt Hans
Stand 8: Bofællesskabssekretariatet i Roskilde Kommune v. forvaltningen
Stand 9: Planlægning for seniorboliger og -bofællesskaber v. forvaltningen
20.55 – 21.00 Opsamling og tak for i dag
ved borgmester Tomas Breddam
*Ændringer i programmet kan forekomme