Borgermøde ang. forslag til lokalplan 701 for boliger og lægehus på Dommervænget (inkl kommuneplantillæg 2)

Roskilde Kommunes Byråd har på sit møde den 2. september vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan 701 for boliger og lægehus i Dommervænget (med tilhørende forslag til kommuneplantillæg 2) til offentlig høring.

Type

borgermøde

Mødetid
type

borgermøde

mødetid

Formålet med lokalplanen og kommuneplantillægget er at give mulighed for at konvertere grunden i Dommervænget 27 fra dagligvarer til blandet bolig og erhverv. Den skal give mulighed for:

  • et lægehus på ca. 540 m2, placeret i en udadvendt position ud til en ny lille plads mod Dommervænget, som kobles sammen med indgangen til den offentlige skov vest for grunden, samt
  • en boligbebyggelse på ca. 5.330 m2 med ca. 14 familieboliger i rækkehuse i to etager, ca. 21 seniorboliger i etagebyggeri i to-tre etager og ca. 54 studieboliger i etagebyggeri i tre etager

Materiale

Forslag til lokalplan 701 for boliger og lægehus i Dommervænget (med tilhørende forslag til kommuneplantillæg 2) kan findes på roskilde.dk/indflydelse her.

Borgermøde og høringssvar 

Alle interesserede kan høre mere om forslaget på borgermødet den 8. oktober kl 17-19 i kantinen på Roskilde Rådhus, Rådhusbuen 1.

Tilmelding til borgermødet skal ske senest 1. oktober 2020 til Anita Rye, Plan og Udvikling på anitarye@roskilde.dk

Grundet COVID-19 situationen og de fortsatte restriktioner mod at samles mere end 100 personer, er Roskilde Kommune nødsaget til at begrænse antallet af deltager på det fysiske møde. Hvis mere end 100 personer tilmelder sig borgermødet vil der blive åbnet op for at deltage i mødet digitalt.

Det er muligt at indsende skriftlige bemærkninger til forslaget i høringsperioden. Bemærkninger skal sendes via www.roskilde.dk/indflydelse, senest den 3. november 2020. Herefter vil der politisk blive taget endelig stilling til planforslaget.

#ALLE TIDERS ROSKILDE