Anvendelse af Hyrdehøj 60 til uledsagede flygtninge

Type

Borgermøde

Mødetid
Type

Borgermøde

Mødetid

Roskilde Kommune ønsker at bruge ejendommen Hyrdehøj 60, Roskilde, til midlertidigt at indkvartere flygtninge under 18 år, som kommer til Danmark uden deres forældre. Derfor inviterer kommunen hermed til borgermøde.

Borgermødet bliver afholdt tirsdag d. 12. april 2016 kl. 17.30-18.30 på Roskilde Katedralskole, Lokale 51, Holbækvej 59, 4000 Roskilde.

På baggrund af at der er kommet flere flygtninge til Roskilde Kommune de seneste år, er der et behov for at få flere midlertidige indkvarteringspladser til flygtninge i kommunen. Det gælder også til børn og unge under 18 år, der er flygtet alene.

Som en del af flere forskellige løsningsforslag besluttede Beskæftigelses- og Socialudvalget i september 2015, at en af mulighederne, der skulle arbejdes videre med, er at indrette nogle af kommunens ledige bygninger til brug for indkvartering af flygtninge.

Du kan høre mere om planerne for at anvende Hyrdehøj 60 som midlertidig bolig for unge under 18 år på borgermødet. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til borgmesteren og forvaltningen.

Programmet er:

17.30 - 17.45  Velkomst - formål med og introduktion til mødet
                         v/ Borgmester Joy Mogensen 

17.45 - 18.00   Information om Hyrdehøj 60 som midlertidig indkvarteringssted til flygtninge under 18 år

v/Margit Næsby, Børn og Ungechef                                              

18.00 - 18.30   Spørgsmål og svar til Borgmester og forvaltning  v/ordstyrer Yvonne Barnholdt, Velfærdsdirektør 

18.30              Tak for i aften

#ALLE TIDERS ROSKILDE