Åben høring om ny ungestrategi
Borgermøde
Hvordan får vi flere unge i uddannelse og job?
Deltag i Roskilde Kommunes åbne høring og vær med til at sætte dit præg på den kommende ungestrategi, Uddannelse og job til alle unge.
Roskilde Kommune afholder digitalt en åben høring onsdag den 3. marts 2021 kl. 16-18, hvor du kan være med til at sætte dit præg på den kommende ungestrategi.
Den åbne høring har fokus på, hvordan vi på tværs af kommune, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og frivillige foreninger m.fl. kan skabe fælles engagement og tiltag i Roskilde, så alle unge får fodfæste i ungdomsuddannelse eller job og kommer godt på vej i livet.
Program
- Velkomst v/ Borgmester Tomas Breddam
- Præsentation af kommunens fokusområder for at få flere unge I uddannelse og job
- Videoinput fra unge: Hvad kan hjælpe unge godt på vej med uddannelse og job?
- Inspirationsoplæg om unge på kanten af uddannelse og job, v/ Rockwoolfonden og NExTWORK
- Videoinput fra unge: Hvad skal der til for at flere unge gennemfører en uddannelse eller kommer i job?
- Workshops om, hvordan vi får flere unge i uddannelse og job
- Fælles opsamling
Workshops
Der gennemføres tre parallelle workshops med følgende temaer:
- Unge i trivsel og i gang med uddannelse eller job: Hvordan støtter vi de unge i at trives og at udvikles - så de kan mestre livet? Hvordan skaber vi uddannelses- og beskæftigelsessigte for alle unge?
- Aktive fællesskaber for alle unge: Hvordan kan vi understøtte, at alle unge har mulighed for at udvikle sig i fællesskaber, så de positivt kan møde udfordringer? Og hvordan fastholder og støtter vi de unge til at indgå i almene fællesskaber - i skolerne og i fritidslivet, herunder kommunale og frivillige fritidstilbud?
- Gode sammenhængende overgange i de unges liv: Hvordan skaber vi sammen nye tværgående samarbejder, der kan støtte de unges overgange i livet, hvor de har særligt behov?
Tilmelding
Det er gratis at deltage. Skriv en mail til socialjobogsundhed@roskilde.dk, hvor du oplyser navn, titel og evt. arbejdsplads. Der er tilmeldingsfrist den 2/3 kl. 9.
Høringen afholdes 100 % digitalt og gennemføres med brug af Zoom. Når du har tilmeldt dig, modtager du inden høringen et link, du skal klikke på, når høringen begynder.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive dit spørgsmål til socialjobogsundhed@roskilde.dk.
Arrangør
Høringen afholdes i et samarbejde mellem Beskæftigelses- og Socialudvalget, Skole- og Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget.