Mestring af livet med ADHD for unge
Hvad går holdet ud på?
Dette hold er for alle unge i Roskilde kommune i alderen 16-30 år, som har ADHD eller en formodning herom.
På holdet vil du få indsigt i og lære om ADHD samt de udfordringer, som det kan medføre i hverdagen. Vi gennemgår emner som søvn, stress, relationer, følelsesregulering, maskering, eksekutive funktioner, signalstoffer mm. Alt sammen for at give dig bedre forudsætninger for at håndtere de udfordringer, du kan opleve i job/uddannelse, socialt samt personligt ift. sundhed, trivsel og livskvalitet.
Ramme for holdet
- Vi mødes hver onsdag kl. 12.30 – 14.30 og holdet har en varighed på 12 uger.
- Der kan være max. 16 deltagere på holdet.
Læs dette før du tilmelder dig
Holdet er et gratis kommunalt tilbud og kan benyttes af alle borgere i Roskilde Kommune.
Hvis du allerede deltager i et forløb inden for beskæftigelses- eller socialområdet, kan det være en fordel, at holdet indgår som en del af det forløb, du deltager i.
Kontakt din rådgiver, hvis du ønsker, at holdet skal være en del af dit igangværende forløb, eller ønsker råd og vejledning om dette.
Hvis din tilmelding ikke skal tilknyttes et eksisterende kommunalt forløb, som beskrevet ovenfor kan du tilmelde dig direkte nedenfor.