Naturlovgivning

I Roskilde Kommune er der ca. 130 km offentlige vandløb. Dertil kommer et ukendt antal private vandløb. Grøfter og dræn er også vandløb.
Loven deler vandløbene i offentlige og private vandløb og kommunen er myndighed for alle vandløb. Reglerne står i Lov om Vandløb og angiver blandt andet de pligter og rettigheder, som både bredejere og kommunen har.

Kommunen vedligeholder de offentlige vandløb

I vandløbsloven står, at det skal  tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Samtidig skal der tages hensyn til dyre- og plantelivet i vandløbene. I vandløbsregulativerne står, hvor meget og hvordan vandløbene bliver vedligeholdt.

De der ejer eller bruger arealer langs et vandløb skal acceptere, at kommunen vedligeholder både de åbne og rørlagte strækninger af vandløbet. Vedligeholdelsen omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger.

For de private vandløb er det bredejerne selv, der skal stå for vedligeholdelsen.

To meter bræmmer

Langs naturlige vandløb i landzone, må der ikke i en afstand af 2 meter fra den øverste kant af vandløbet ske dyrkning, jordbehandling, plantning og ændring af terræn. Denne 2 meter bræmme skal betragtes som en del af vandløbet.

Mange naturområder er gennem de sidste mange årtier forsvundet, og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. Naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i 1992 for at passe på den natur, vi har tilbage.

De beskyttede områder kaldes ofte "§ 3-områder", fordi de er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

De beskyttede naturtyper er:

• Søer og vandhuller hvis areal er større end 100 m2 (her indgår både den åbne vandflade og vådområde i tilknytning hertil).
• Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, som hver for sig eller i sammenhæng har et areal, der er større end 2.500 m2.
• Moser, der er mindre end 2.500 m2, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer.
• De fleste vandløb er beskyttede.

Du kan læse mere om naturen i de beskyttede områder her. 

Hvis du selv vil forbedre naturen ved at grave et vandhul, kan du læse mere om det her.

Beskyttede områder i Roskilde Kommune

Roskilde Kommune registrerer og fører tilsyn med beskyttet natur i kommunen. Du kan se en vejledende registrering af beskyttet natur i kommunen her.
Kortet er kun vejledende. Der vil være områder i kommunen, som opfylder kravene til at være beskyttet natur, men som ikke er blevet registreret. Disse områder er også beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, selvom de ikke fremgår af kortet.
Har du spørgsmål til beskyttet natur, er du altid velkommen til at kontakte kommunens naturmedarbejdere:

Morten Vincents, mail: mortenv@roskilde.dk, telefon: 46 31 37 81
Klaus Andersen, mail: klausa@roskilde.dk, telefon: 30 84 16 13

Ændringer i naturtilstanden

Du må ikke ændre i tilstanden af den beskyttede natur, uanset om den er registreret som beskyttet eller ej.
Ønsker du at ændre tilstanden af et beskyttet areal ved fx at dræne, opfylde, oprense eller jordbehandle arealet, skal du søge om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 hos kommunen. Der skal foreligge særlige omstændigheder, for at kommunen kan give dispensation fra beskyttelsen.
Ønsker du at forbedre naturen, eksempelvis ved at oprense en sø, kræver det også en dispensation fra naturbeskyttelsesloven, da det også ændrer tilstanden af søen. I de fleste tilfælde er det dog muligt at få en dispensation til et naturforbedrende projekt.

Hvordan søger du dispensation?

Ønsker du at ændre tilstanden i et beskyttet område, skal du sende en ansøgning med en beskrivelse af projektet og et kort, som angiver projektets placering. Ansøgningen sender du til Roskilde Kommune, Grøn Omstilling: EnhedenGronOmstilling@Roskile.dk 

Når kommunen har behandlet din ansøgning, vil du få en skriftlig afgørelse på, om du kan få lov til at udføre dit projekt, eller du vil modtage et afslag på projektet.

Er du ikke enig i kommunens afgørelse, kan du klage over den. Klagesager bliver behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Læs mere om klagereglerne på nævnets hjemmeside.

Når et område er fredet, skal du følge nogle særlige regler. Det kan fx være, at det er forbudt at opføre bygninger i området, plante træer eller ændre terrænet. Reglerne kan også sikre eller forbyde offentlig adgang til et område. Ofte vil en ejer af et fredet areal have mindre råderet over det. Hvis et område er fredet, er det tinglyst på ejendommen.
 
I Roskilde Kommune er der 33 fredninger, som har forskellige formål. Der er bl.a. fredninger af værdifulde landskaber og fredninger af kirkers omgivelser. Andre fredninger søger at bevare en udsigt. Der er også fredninger af naturområder for at beskytte bestemte dyr og planter.
 
Det er kommunen der holder øje med, at en frednings bestemmelser bliver overholdt.

Hvordan bliver nye områder fredet?

Fredning af landområder og ferske vande kan ske ved, at enten miljøministeren, kommunen eller Danmarks Naturfredningsforening sender et forslag til Fredningsnævnet.
Fredningsnævnet offentliggør forslaget, og sender det til ejerne og brugerne m.fl. af området. Nævnet holder mindst ét offentlig møde om forslaget, men i praksis er der ofte flere møder. Det er Fredningsnævnet, der beslutter, om et område skal fredes eller ej. Nævnet beslutter også, hvilke erstatninger ejerne af områderne skal have.

Fredningsnævn

I hver af landets regioner er der 1-3 fredningskredse, og for hver fredningskreds, er der et fredningsnævn. Fredningsnævnet for Østsjælland dækker Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Fredningsnævnet for Østsjælland har adressen: Retten i Roskilde, Ved Ringen 1, 4000 Roskilde.
Fredningsnævnet består af en dommer, der er formand for nævnet, og to personer mere der kender de lokale områder. Det er miljøministeren og kommunen, der vælger de tre personer.

Sådan kan du få dispensation

Fredningsnævnet kan give dig dispensation fra reglerne i en fredning, hvis det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål. Det er normalt, at Fredningsnævnet holder et møde på stedet sammen med dig som ansøger.

Hvordan kan du klage?

Du kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis du ikke er tilfreds med Fredningsnævnets beslutning. Det gælder både beslutninger om dispensation og om fredning. Du kan klage til Taksationskommissionen, hvis du ikke er tilfreds med Miljø- og Fødevareklagenævnets beslutning om erstatning.

Der er en beskyttelseslinje om åer, søer, strande, skove, kirker og fortidsminder. Det betyder, at du skal have tilladelse af kommunen, hvis du fx vil bygge, plante, ændre terrænet eller sætte hegn op inden for denne linje. Det er dog Kystdirektoratet, der giver tilladelse inden for strandbeskyttelseslinjen.

Beskyttelseslinjerne skal bl.a. sikre, at landskabelige og biologiske værdier bliver bevaret.

De områder, der er beskyttet i landskabet, ligger indenfor:

• 150 m fra åer
• 150 m fra søer over 3 ha
• 300 m fra offentlige skove og private skove over 20 ha
• 100 m fra fortidsminder
• 300 m fra kirker
• 300 m fra strande

Reglerne gælder dog ikke i alle tilfælde. Og der kan være naturområder uden for beskyttelseslinjerne, som også er beskyttet. Du kan få flere oplysninger ved at kontakte Grøn Omstilling. Find kontaktoplysningerne nederst på denne side.