Midtpunktet
Få rådgivning, vejledning og støtte til fællesskaber, boligsøgning, sociale og sundhedsmæssige spørgsmål, økonomi, kriser og job og uddannelse.
Hvad er Midtpunktet?
Midtpunktet er Roskilde Kommunes nye fælles indgang for borgere over 18 år på social-, job- og sundhedsområdet.
Vi giver dig en tryg første kontakt, afklarer din situation og hjælper dig hurtigt videre.
Hvem kan bruge Midtpunktet?
Du kan henvende dig, hvis du for eksempel:
- Har udfordringer med tilknytning til job eller uddannelse
- Har brug for rådgivning om bolig og økonomi
- Oplever ensomhed, psykiske eller sociale problemer, livskriser eller sygdom
- Har livsstilsrelaterede udfordringer eller ønsker en sundhedssamtale
- Har brug for praktisk hjælp til selvbetjeningsløsninger
- Vil have sparring om tilbud i kommunen og civilsamfundet
Hvem møder du?

Digital receptionist
Mød vores digitale receptionist som kan hjælpe med: xxx

Værter
Vores værter kan give vejledning og praktisk hjælp her og nu og hjælpe med at afklare eventuelle andre behov.

Mulighedsguides
Vores mulighedsguides tilbyder helhedsorienteret støtte med udgangspunkt i et individuelt tilrettelagt forløb.
Tilbud i Midtpunktet
Vi tilbyder åben rådgivning og vejledningsforløb om:
- Økonomi: budgetter, gæld eller ansøgning af ydelser
- Bolig: boligsøgning eller opskrivning på boligsociale ventelister
- Sociale og sundhedsmæssige spørgsmål: forbedring af livsstil, trivsel, mental sundhed og netværk
- Krisesituationer: vold i nære relationer, forsorgshjem og krisecenter
- Job og uddannelse: fastholdelse eller vejledning til nye muligheder
- Brobygning til aktiviteter og fællesskaber i og uden for kommunen
Vi hjælper med visitation til:
- Gruppebaseret hjælp (Servicelovens §82a)
- Tidsbegrænset individuel hjælp (Servicelovens §82b)
- Socialt frikort
- Borgerstyrede budgetter
- Tilbud om vejledning og opkvalificering (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 91)
- Mentorstøtte (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats §167)
- Tilskud til hjælpemidler (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats §172)
- Forebyggende og sundhedsfremmende tilbud (Sundhedsloven §119 stk.2)