Grøn Trepart

Med den grønne trepart er der lagt op til den største forandring af det danske landskab i over 100 år. Landbrugsarealer skal gøres våde, tilplantes med skov eller udtages af produktion.

Målsætningen er at reducere kvælstofudledning til kysterne, nedbringe drivhusgasemissioner, beskytte drikkevandet, skabe mere natur og øge biodiversiteten. Sideløbende skal robuste dyrkningsarealer beskyttes bedre til fremtidens fødevareproduktion.

Kommunerne har fået en central rolle i planlægning og implementering af den grønne trepart. I løbet af 2025 har Roskilde Kommune, som en del af de lokale treparter, udarbejdet en arealomlægningsplan. Planen viser, hvor man i de kommende år skal etablere vådområder og minivådområder, udtage lavbundsarealer, ekstensivere, rejse skov samt opnå større sammenhængende naturområder.

Byrådet skal endeligt godkende omlægningsplanen for Roskilde Kommune ultimo 2025. 

Om Grøn trepart

Se projekter og lav din egen screening i MARS

#ALLE TIDERS ROSKILDE