Hvad er FolkeLab?

Folkeoplysningens Laboratorium blev oprettet som en mulighed for at folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Roskilde Kommune kunne eksperimentere, prøve ideer af og forfølge drømme.

Laboratoriet var en platform, hvor man kunne få eller give inspiration og rådgivning, sparre med hinanden og få hjælp til at søge penge til at føre nye ideer ud i livet.

Roskilde Kommunes Folkeoplysningsudvalg stod bag Folkeoplysningens Laboratorium, som 
løb frem til foråret 2025.

Folkeoplysningens Laboratorium blev drevet af en gruppe ildsjæle – ’Ambassadører’ - i samarbejde med Kultur, Bibliotek & Idræt i Roskilde Kommune.

Folkeoplysningens Laboratorium var det første af sin art i landet og fik opmærksomhed uden for
kommunegrænsen:

”Fra vores vinkel er jeres initiativ utroligt interessant på mange måder. Og en følgeforskning vil være relevant, næsten ligegyldigt, hvordan I griber det an.”
Henriette Bjerrum, leder af Videncenter for Folkeoplysning (Vifo)

”Det er utroligt spændende at sætte folkeoplysningen fri og afprøve grænser. Roskilde Kommune kunne blive en inspiration for andre.”
Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

’Ambassadørerne’ arbejdede med at udvikle og søsætte Folkeoplysningens Laboratorium. 

Der har været afholdt 15 aktiviteter i Folkelab (kickoff møder med ambassadører, workshops og events).

Temaer har været, hvad folkeoplysning egentlig er, hvordan man udvikler og eksperimentere med folkeoplysningen. 

Ambassadørerne repræsenterede både idræt, kultur, aftenskoler og spejder, og kom fra alle dele af kommunen.

 

Lidt tal og info om FolkeLab

  • Projektperioden for laboratoriet var efteråret 2023 – sommer 2025.
  • Der har været afholdt 15 aktiviteter i FolkeLab (kick off møder med ambassadører, workshop og events).
  • 15-35 deltagere pr. event/workshop.
  • Deltagere fra aftenskoler, foreninger, Sundhedscenter, Byens Hus, INSP, DOF, RIU, FOU, VIFO m.fl..
  • 22 eksperimenter/og eller invitation til at samarbejde om et eksperiment på Viskaber.roskilde.dk/FolkeLab.
  • 14 ambassadører på FolkeLab.
  • Der er udsendt 5 Nyhedsbreve. Der er ca. 50 tilmeldt nyhedsbrevet.
  • Løbende status om Folkeoplysningens Laboratorium på FOU og KIU møder.
  • Omtale af Folkeoplysningens Laboratorium: Fritid og Samfund, Spektrum DOF, Sjællandske nyheder/Roskilde og VIFO.
#ALLE TIDERS ROSKILDE