Udviklings- og kvalitetssygeplejerske til Hjemmeplejen Distrikt Nord i Roskilde kommune

Vi søger en erfaren og engageret sygeplejerske, som med en stærk faglig profil og praktisk erfaring har stor interesse for at arbejde med kvalitet på ældreområdet. Du vil få en vigtig rolle, hvor du er med til at løfte kvaliteten, skabe udvikling i det daglige tværfaglige arbejde med helhedspleje i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere.

Om jobbet:

Som udviklings- og kvalitetssygeplejerske får du en ansættelse på 32-37 timer og weekendfri.

Du møder ind på Dronning Margrethes Vej 28, som ligger tæt på stationen, gågaden, Folkeparken og Roskilde bibliotek.

Du vil have en central rolle i understøttelsen af arbejdet med kvalitetskompasset, som sætter retningen for styring af kvalitet i Roskilde kommunes ældrepleje.

Du vil blandt andet:

  • Sikre en struktureret dokumentationspraksis og understøtte medarbejderne i brugen af omsorgsjournalen (nexus)
  • Tilrettelægge og gennemføre kompetenceudviklingsforløb
  • Bidrage til datadrevet kvalitetsarbejde og kvalitetsanalyser (bl.a. UTH og audit)
  • Være sparringspartner/vejlede i problemstillinger i den kommunale helhedspleje og sygepleje
  • Have et tæt samarbejde med ledelsen om faglig kvalitet og implementering af nye tiltag
  • Støtte op omkring systematisk og læringsfokuseret arbejde med samskabt tilsyn.
  • Udarbejde instrukser og arbejdsgange, der sikrer klarhed om opgaver samt implementere dem

Du vil referere direkte til distriktslederen og bl.a. arbejde i tæt samarbejde med afdelingsledere og de andre udviklings -og kvalitetssygeplejersker i kommunen. Du vil også være en del af den faste mødestruktur, hvor der sikres sammenhæng mellem ledelse, drift og kvalitet.

Om dig:

Vi søger en sygeplejerske med følgende kompetencer og kvalifikationer:

  • Bred klinisk erfaring som sygeplejerske
  • Evnen til at arbejde selvstændigt, struktureret og prioritere mellem mange forskellige arbejdsopgaver – og søge sparring, når du har brug for det
  • Evnen til at koble faglig praksis op på retningslinjer, lovgivning og kvalitetsstandarder og formidle dette videre til andre på en forståelig måde
  • Evne til at facilitere møder og processer samt fremme læring blandt kollegaer.
  • Lyst til samarbejde og et mindet der er indstillet på at vi er ”Sammen om løsninger”
  • Evnen til at være fleksibel og pragmatisk, når der opstår behov for hurtige tiltag, der overhaler andre planer
  • En struktureret tilgang til dokumentation og kvalitetsarbejde.
  • Kendskab til Nexus og MySkills er en fordel.
  • En anerkendende tilgang og stærke kommunikationsevner, som du bruger tydeligt og respektfuld, når du samarbejder med kolleger og samarbejdspartnere

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor du kan bruge alle dine kompetencer
  • Engagerede medarbejdere der brænder for rehabilitering
  • Fleksibilitet i arbejdslivet
  • En hverdag hvor vi oplever succes og resultater med borgeren i centrum
  • Et arbejdsmiljø der prioriterer trivsel, samarbejde og høj faglighed
  • Engageret ledelse der vægter relationsdannelse og daglig dialog.

Løn og vilkår 
Du får løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Send os din ansøgning og CV.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.

Ansøgningsfristen er den 23. januar 2026. Samtalerne vil foregå i uge 5.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktleder Julie Vonsild på telefon: 29 12 80 75 eller mail juliemv@roskilde.dk .

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE