To pædagogmedhjælpere søges til vuggestuen i Børnehuset Bikuben
Vi søger to dygtige pædagogmedhjælpere til Børnehuset Bikubens vuggestue. Du skal have lyst til og mod på at arbejde med en mangfoldig børnegruppe, som en del af et stort spændende hus.
Børnehuset Bikuben er et forholdsvis nyt, stort børnehus, der ligger på en dejlig grund centralt i Roskilde med stationen lige i nærheden. Vores mål er at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet, organiseret i små og meningsfulde fællesskaber for børnene, skabt af nærværende og relationskompetente voksne.
Du er vild med at arbejde med børn og du ønsker et arbejdsfællesskab med kvalitet, udvikling og samarbejde. Du er fleksibel og kan se dig selv både i arbejde i vuggestuen, men du kan også hjælpe i børnehaven ved behov. Du er god til at strukturere en hverdag med mange skønne børn og gode kollegaer. Du er fuld af gode initiativer og kan få ting til at ske. Du sidder hellere på gulvet med børnene end på en stol. Måske drømmer du om at læse til pædagog på merituddannelse.
Den vigtigste del af vores pædagogiske fundament er relationsdannelsen og hos os begynder det med den måde vi møder børnene og hinanden på med en rolig, positiv og imødekommende fremtoning. Pædagogisk er det vigtig for os at være tydelige og skabe tryghed, vi kan lide at lege støtte børnene i det sociale samspil, så børnenes nysgerrighed på verden og hinanden vokser. Vi bestræber os på at have en åben og god kommunikation med forældre og videreformidle relevant om barnets dag. Vi er en medarbejdergruppe, der har mod på og lyst til udvikling og nytænkning, og hvor der er plads til grin og forskellighed.
Det er vigtigt for os, at du har lyst til at arbejde sammen med ambitiøse og fagligt dygtige kollegaer og bidrage til et stærkt og aktivt arbejdsfællesskab og at du brænder for arbejdet med at give børn de bedste muligheder for at trives, lære og udvikle sig. Den ene stilling er en ”flyver” i en tidsbegrænset periode på 1-2 år, en ”flyver” hjælper på flere forskellige stuer alt efter hvad der er behov for på dagen. Den anden stilling er en fast stilling.
Send gerne en kort ansøgning, hvor du beskriver hvad du kan bidrage med til Børnehuset Bikuben. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer.
Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest, samt referencer fra tidligere arbejdsplads.
Ansøgningsfrist d. 26. januar 2026, kl. 12.
Samtaler afholdes løbende.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Du kan kontakte Pædagogisk leder Karen Thingstrup på 4631 3170 for at høre nærmere om stillingerne.