Tjørnegårdskolen søger en dygtig lærer til udskolingen
Brænder du for fællesskab, faglighed og deltagelsesmuligheder for alle børn? Så er du måske vores nye naturvidenskabelige lærer udskolingen på Tjørnegårdskolen. Hvem er vi?
Tjørnegårdskolen er en udviklingsorienteret skole i Roskilde med ambitioner på både børnenes og medarbejdernes vegne. Vi tror på, at stærke fællesskaber og høj faglighed går hånd i hånd - og at det er i samspillet mellem mennesker, at god skole opstår. Hos os er trivsel og læring to sider af samme sag, og vi arbejder tæt sammen på tværs af fag og funktioner for at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn.
Hvem er du?
Vi søger en engageret og fagligt stærk naturvidenskabelig lærer til udskolingen. En lærer, der:
- er læreruddannet og brænder for naturfag
- har stærke faglige, didaktiske og pædagogiske kompetencer
- ønsker at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn - uanset forudsætninger
- ser værdi i tæt teamsamarbejde og deler gerne undervisning og viden med kolleger
- arbejder relationelt og anerkendende - både i børnefællesskaber og kollegiale fællesskaber
- er nysgerrig på egen praksis og åben for feedback
- ønsker at være en del af en skole, hvor lærerstemmen vægtes højt
Hvad kan vi tilbyde?
- En fagligt stærk lærergruppe, der arbejder tæt sammen årgangsvist i team
- En engageret og erfaren pædagoggruppe, som er en integreret del af undervisningen og fritidsdelen
- En skole i udvikling, hvor der er plads til at afprøve nye ideer og initiativer
- Et arbejdsmiljø med plads til både faglighed, humor og ærlig dialog
- Moderne undervisningslokaler og gode fysiske rammer for både elever og ansatte
Vil du med på holdet?
Vi søger en ny kollega til fast stilling i udskolingen, hvor du vil undervise i fysik/kemi, biologi og geografi, samt være en central del af teamet i udskolingen
Tjørnegårdskolen ligger i Roskilde vest. Vi er omgivet af store grønne områder med sø og skov tæt på, og vi har gode og opdaterede faglokaler.
Praktisk info:
Stillingen er på fuld tid og med opstart 1. maj 2026 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Ansøgningsfristen er d. 22. marts 2026- samtaler afholdes onsdag d. 25. marts 2026
Ansøgning med cv og relevante bilag sendes via link på stillingsopslaget
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kamilla Søndergreen på 21 47 16 24 eller kamaso@roskilde.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!