Timeafløsere søges til Hjemmeplejen Vest – Roskilde Kommune

Har du lyst til, at arbejde i et meningsfuldt fritidsjob, hvor du gør en forskel for andre mennesker?
Er du i gang med en uddannelse eller holder sabbatår? Så er det måske dig, vi mangler som afløser i dagvagt i Hjemmeplejen Vest i Roskilde Kommune!

Hvem er vi?

Vi er et udekørende team på ca. 25 kollegaer, fordelt på to mindre grupper, som hjælper borgerne i den vestlige del af Roskilde Kommune. Vi arbejder hjemme hos borgerne, og hjælper dem med:

  • Personlig pleje og påklædning
  • Hjælp til at spise og tage medicin
  • Let rengøring
  • Og vigtigst af alt, at skabe en tryg og god hverdag

Hvad tilbyder vi dig?

  • En grundig introduktion, så du føler dig godt klædt på
  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme og erfarne kollegaer
  • En hverdag med grin, variation og mening
  • Vagter, som er planlagt i god tid eller med kort varsel
  • Mulighed for at låne el-cykel. Vi har mange cykelruter, og stiller el-cykel til rådighed, hvis du har brug for det

Hvem er du?

  • Du er over 18 år og har lyst til at arbejde med mennesker
  • Du er ansvarlig, mødestabil og har hjertet på rette sted
  • Du har mod på at lære nyt - vi sørger for oplæring og støtte

Praktisk info

  • Din arbejdsdag starter kl. 7.00 på Astersvej 9 i Roskilde
  • Stillingen er som timeafløser med vagter både i hverdage og weekender
  • Ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for området
  • Der skal indhentes straffeattest ved ansættelse

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning senest fredag d. 2. januar 2026. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marc Somers på tlf. 40 29 61 91 eller mail marcomhs@roskilde.dk

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE