Sundhedsfaglige afløsere søges til stuen på Plejecenter Trekroner

Er du sundhedsfagligt uddannet eller er du i gang med en sundhedsfaglig uddannelse? Så kig nærmere her.
På Trekroner Plejecenter har vi brug for nogle friske tilkalde afløsere, som kan dække ind til enten dagvagter eller aftenvagter og evt. nattevagter. Som tilkalde afløser skal du dække vagter ved fravær, så som sygdom og ferie. Du bliver ansat som timelønnede.

På Trekroner Plejecenter vil du møde en engageret medarbejdergruppe der er tværfagligt sammensat med SSH, SSA, ergoterapeuter, Marte Meo terapeuter, aktivitetsmedarbejdere, ufaglærte talenter og sygeplejersker, som alle bidrager til at skabe livskvalitet og meningsfulde aktiviteter for vores beboere. Plejecentret er også et stort uddannelsessted for både SSH og SSA elever, samt sygeplejerskestuderende og dette arbejde vægtes højt i organisationen.

Vi er en afdeling med 16 beboere. Beboergruppen er yngre - alle med erhvervet hjerneskade.
På Trekroner Plejecenter lægger vi vægt på, at beboere og pårørende skal opleve Trekroner, som et trygt, godt og aktivt sted at leve og bo. Det er beboerens hjem og vi tager afsæt i hvad der er vigtig for beboerne - dette er styrende for al pleje og omsorg, der ydes til den enkelte.
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor vi har fokus på den enkeltes beboers forudsætninger, ressourcer og behov.

Hos os prioriteres et miljø, hvor alle bidrager til opgaveløsningen som ét team. Vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet. Vi lægger vægt på tillid, helhed og faglighed.

Kort om os:
Plejecenter Trekroner er et stort moderne plejecenter, fordelt på fire plan. Vi ser os som et stort fælles hus, med fælles ansvar for kerneopgaven og alle vores 107 beboere. Alle, uanset titel, bidrager til at alle husets beboere har en betydningsfuld hverdag, med afsæt i den enkelte beboers ønsker for livskvalitet samt den enkeltes behov og ressourcer.

Vi søger dig, fordi:

  • Du har lyst og glæde ved at drage omsorg for det enkelte menneske
  • Har gode evner til at skabe relationer med andre mennesker
  • Brænder for at yde nærhed og skabe livsglæde
  • Er fleksibel, mødestabil og imødekommende
  • Er et glad og positivt menneske, med humor og godt humør

Vi kan tilbyde:

  • God introduktion til hus, beboere og personale
  • God og grundig oplæring af plejeopgaver hos de forskellige beboere
  • Introduktion til vores dokumentationssystem Nexus
  • En lærerig arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
  • En personalegruppe som med glæde hjælper med oplæring, og altid er lige inden ved siden af, hvis du har brug for hjælp.

Ønsker du yderligere information?
Hvis du ønsker yderligere information om jobbet eller har lyst til at komme forbi og se hvem vi er, kan du rette henvendelse til afdelingsleder Sabine Bak på sabbak@roskilde.dk eller på tlf.: 30 84 14 94.

Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026 – samtaler afholdes løbende. Løn- og ansættelsesvilkår tager afsæt i den gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Hvis du vil vide mere om plejecenteret, kan du finde os på Facebook eller på vores hjemmeside https://plejecentertrekroner.roskilde.dk/da-dk/  – og læg lige mærke til, at vi kun ligger 5 minutter væk fra Trekroner Station.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE