”Små hænder – store øjeblikke” - pædagog søges til Børnehuset Hanen

Børnhuset Hanen søger en pædagog til børnehaven, der har et hjerte for leg og læring. En pædagog der kan se de store øjeblikke ske, mens dagen er i gang. Kan du starte 1. maj 2026, ville det passe godt. Kan du ikke vente med at blive ansat, så er 1. april 2026 også en mulighed.

Om din kommende arbejdsplads:

Vi er et fagligt stærkt og veldrevet børnehus og det er vi stolte af. Vi er kollegaer der byder ind i spændende børne- og kollega fællesskaber. Vi laver projekter på stuerne og på tværs af stuerne. Alt er muligt, såfremt du kan involvere vores aktive børn og dine kollegaer i processerne. I Hanen kommer alle på arbejde, for at skabe, understøtte og videreudvikle, på de bedste rammer for kerneopgaven. Nemlig for alle vores 50 børnehavebørn og 26 vuggestuebørn.

Vores børnehus søger derfor en uddannet pædagog, der vil arbejde 37 timer. Er du nyuddannet er vi ikke bange for at ansætte dig – hvis du bare er den rigtige til os – og vi er de rigtige for dig.

Børnehuset Hanen er beliggende i Himmelev, som er et naturskønt område. Vi er tilknyttet område Midt-Øst. Personalet består, foruden den pædagogiske leder, af syv pædagoger, to pædagogiske assistenter, syv pædagogmedhjælpere samt en uddannet køkkenleder.

Om jobbet:

Den ledige stilling i børnehaven, er på den ene stue med børnene på 3-4 år. Du vil sammen med vores pædagogiske assistent få medansvaret for børnegruppen. De to børnehavegrupper ligger ved siden af hinanden og døren imellem stuerne gør at samarbejdet med er tæt.

Det pædagogiske arbejde med børnene på 3-4 år, tager udgangspunkt i nysgerrighed, leg og begyndende selvstændighed. I denne alder er børnene i gang med, at udvikle deres sprog, sociale kompetencer og forståelse for fællesskabet. Din og vores opgave er derfor målrettet, at arbejde med at skabe trygge og forudsigelige læringsmiljøer, hvor barnet føler sig set, hørt og anerkendt. Igennem hele husets pædagogik, arbejder vi med børnenes selvhjulpenhed.

Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i læreplanstemaerne og tilpasses børnegruppen samt det enkelte barn. Du skal have blik for forskellighed og individuelle udviklingsbehov. Alt sammen noget vi hjælpes om, at komme i mål med.

Som pædagog er forberedelsestiden vigtig. Vi ved at god pædagogik kræver tid til refleksion og fordybelse. Forberedelsestiden har du sammen med din nærmeste kollega. På stuemøder og pædagogmøder er der mulighed for planlægning og sparring med kollegaer ligeså. Vi har en fast struktur for møder og forberedelsestid, og disse overhold

Om dig:

  • Brænder for pædagogik, nærvær, børnefællesskaber og faglig udvikling.
  • Kan arbejde struktureret og udvikle en børnegruppe, med særligt afsæt i barnets og gruppes nærmeste udviklingszone.
  • Kan og har lyst til at arbejde på tværs af stuer.
  • Er nysgerrig og elsker at lege samt ser legepladsen som et ekstra læringsrum uanset årstid.
  • Er fyldt med initiativer, energi og drive.
  • Er faglig dygtig og tør reflektere over egen praksis sammen med sine kollegaer.
  • Har kendskab til pædagogisk dokumentation samt evaluering. 
  • Har fokus på kerneopgaven samt hvordan vi hele tiden kan gøre tingene lidt bedre.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig tage en for holdet.

Det får du:

  • Gode kollegaer med høj faglighed og højt humør.
  • Spændende og udviklende projekter der kobler teori og praksis.
  • Et hus med et stort socialt sammenhold.
  • Kollegaer der arbejder anerkende og i børnehøjde, og som arbejder målrettet og fagligt i forhold til målsætninger.
  • Kolleger der tager en initiativ til projekter på tværs.
  • Et positivt arbejdsmiljø og med langtidsfriske kollegaer.
  • Tæt på sparring med øvrige kollegaer, mentor og leder.
  • Et børnehus med en god social kapital.

Vi siger ja til positive initiativer, forslag og kommunikation, så hvis det er dig så ring og få en rundvisning hos pædagogisk leder Maiken Hansen på tlf. 5180 3521 eller sende en mail til maikenth@roskilde.dk 

Ansøgningsfristen er fredag den 20. februar 2026 kl 18:00. Samtaler forventes at afholdes onsdag den 25. februar 2026. Grundet ferie i uge 8, vil du blive kontaktet mandag den 23. februar 2026 vedr. evt. samtale.

Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest, samt reference fra tidligere arbejdsplads. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du tænker at pædagogstillingen er noget for dig, så send en ansøgning via linket i opslaget.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE