start på hovedindhold

Skadebehandler til Indkøbsafsnittet i Roskilde Kommune

Drømmer du om muligheden for at blive forsikringsansvarlig indenfor få år i Roskilde Kommune, så er muligheden der nu. Og kunne du desuden tænke dig at få nogle helt fantastiske kollegaer, der støtter op om din udvikling? Hvis det lyder som noget for dig, så læs endelig videre! 

Stillingen  
Stillingen er placeret i kommunens indkøbsafsnit, som også omfatter risikostyring, indkøb, bilkontor og visiteret kørsel til borgere. Du vil dog alene blive beskæftiget indenfor forsikringsområdet, men vil også understøtte bilkontoret i dagligdagen og i ferieperioder.

Din profil 
For at lykkes i stillingen, er det vigtigt, at du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor erhvervsforsikring og gerne med erfaring med bygning- og løsøre skadebehandling. Det kan være, at du i dag sidder i et erhvervskundecenter på skadesiden eller tilsvarende i en mæglervirksomhed.

Vi lægger vægt på en personlighed, der kombinerer faglig dygtighed med samarbejdsevne og godt humør, og du samtidig er selvstændig, analytisk og struktureret i din tilgang til opgaver. Hos os hjælper vi hinanden, deler viden og skaber resultater sammen.  

Vi har i dagligdagen rigtig mange forskellige bolde i luften, hvorfor det er vigtigt, at du kan navigere i en hverdag med en høj grad af uforudsigelighed.

Dine opgaver 
Du vil blive ansvarlig for skadebehandling af alle brancher ekskl. arbejdsskade. Du vil fra start få ansvaret for al autoskadebehandling, samt kommunens aktiver på såvel bygning, løsøre og auto. 

Derudover vil dine opgaver bl.a. omfatte: 

  • Skadebehandling på øvrige brancher ekskl. arbejdsskade 
  • Kontakt til eget og andre forsikringsselskaber 
  • Kontakt til leverandører 
  • Bistå ved taksatorbesigtigelser 
  • Bistå ved forsikringsudbud og hvis du er den rette person, så vil du komme til at stå for ansvaret herfor 
  • Hjælpende hånd i dagligdagen og afløser ved ferie til bilkontoret  

Vores ansvarlige for forsikringsområdet, vil indenfor nogle år gå på pension, og det er derfor vigtigt at du har lyst til at udvikle dig til at kunne varetage ansvaret for forsikringsområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer) med løn efter gældende KL-overenskomst og vi ønsker stillingen besat fra 1. juni 2026 eller tidligere.

Ved ansættelse indhentes der straffeattest.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forsikringsansvarlig Jette Knudsen på jettegk@roskilde.dk eller 2339 3005 eller leder af indkøbsafsnittet Sandy Lykke Lützen på sanllu@roskilde.dk eller 3084 1040. 

Deadline for ansøgning er mandag d.  13. april 2026
Der afholdes første runde samtaler d. 17. april 2026 og evt. anden runde samtaler d. 21. april 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning! 

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE