Sct. Jørgens idræts-SFO søger en ressourcepædagog

Roskilde Kommune har en vision om ”stærke fællesskaber” for alle børn på den lokale skole og SFO. Derfor øger vi normeringen på vores SFO, så vi som SFO kan stå stærkt i dette arbejde. Hvordan vi som SFO og skole bedst strukturerer og organiserer os i arbejdet med stærke fællesskaber, er vi ved at finde ud af, så du vil også blive en del af denne udvikling.

På SFO’en og skolen er vi i øjeblikket optaget af at arbejde med følgende overskrifter, som det er vigtigt, at du kan se dig selv i:

  • Stærke fællesskaber for alle børn – hvordan lykkes vi bedst?
  • Deltagelsesmuligheder – hvordan skaber vi plads til alle børn i fællesskabet på SFO’en?
  • Co-teaching, når vi er to voksne i klassen
  • NEST-inspireret pædagogik, der understøtter deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Et fælles børnesyn på skolen
  • Fleksible læringsmetoder.

Din opgave

Du skal indgå som ressourcepædagog, hvor dit tilhørsforhold bliver SFO’en, og derudover vil du have tilknytning til vores ressourceteam, som driver Oasen, et tilbud for børn, der har brug for et mindre fællesskab i skoletiden. Oasen vil vi gerne forlænge ind i SFO-tiden, så de børn, der får støtte i skoletiden, også kan få det i SFO-tiden. Din opgave bliver her at guide og støtte børnene i fritidsdelen, fx med at skabe overblik og give pauser fra det store fællesskab. Udover opgaverne i SFO’en skal du også kunne se dig selv løfte støtteopgaver i skoletiden.

Din profil

Vi drømmer om en kollega, der både hviler godt i sin faglighed og tør lære noget nyt, og måske har du erfaring med neurodivergente børn. Du skal være i stand til at arbejde med børn, der har behov for særligt tilrettelagte rammer, og have stor rummelighed. Børnene har brug for tryghed og gentagelser for at kunne sige ja til deltagelse.

Vi ønsker os derfor en kollega, som:

  • Er uddannet pædagog
  • Er initiativrig, vedholdende og nysgerrig
  • Kan forholde sig fleksibelt og struktureret og ser de små fremskridt
  • Har lyst til at indgå i tæt samarbejde med forældre og ser dem som vigtige samarbejdspartnere
  • Er dygtig til tværfagligt samarbejde og har lyst til at blive klogere sammen med børnene, forældre, kollegaer og ledelse
  • Ser dokumentation som en naturlig del af arbejdet
  • Arbejder systemisk funderet, hvilket bl.a. betyder, at du reflekterer over og handler på sammenhænge mellem børnenes adfærd, trivsel og læring og fx egen klasseledelse, relationer, læringsmiljø mv. 
  • Vil være med til at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at være socialt og fagligt deltagende og profiterende.

Vi tilbyder en SFO med

  • Engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • Teamsamarbejdslokaler med personlige arbejdspladser
  • Bærbar pc som et personligt arbejdsredskab
  • En stærk tradition for et tæt samarbejde på skolen mellem alle personalegrupper
  • En personalegruppe, hvor der er en god fordeling af yngre og ældre kollegaer og en ligelig kønsfordeling
  • Ugentlige personalemøder på SFO’en.

Sct. Jørgens Skole er en skole med ca. 600 elever, 46 lærere og 16 pædagoger. 

Kommunens personalepolitik er kendetegnet ved at være værdibaseret, hvor ambitioner, arbejdsglæde og ansvarlighed er nøgleord. 

Vi forestiller os, at stillingen er en fuldtidsstilling, men en mindre beskæftigelsesgrad kan også aftales. Arbejdstiden vil primært ligge imellem kl. 8-16.

​Hvis du vil vide mere om stillingen og om SFO’en generelt og evt. aflægge et besøg, er du velkommen til at kontakte SFO-leder Andreas Rasmussen (andsra@roskilde.dk).

Du kan også kontakte Tanya Andersen, som er TR (tany0549@skole.roskilde.dk), eller Jacob Nadim Saleem, som er AMR (jaco762f@skole.roskilde.dk), hvis du vil høre, hvordan vores arbejdsplads er.

Vi ønsker stillingen besat snarest og senest d. 1. marts 2026. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest. 

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 15. januar 2026 kl. 8.00. Vi holder ansættelsessamtalerne løbende og senest tirsdag d. 20. januar 2026.

Du kan læse mere om Sct. Jørgens Skole og SFO på vores hjemmeside Sct. Jørgens Skole (aula.dk).

 

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE