SCR Kommunikation Roskilde søger talekonsulent til hjerneskade-IKT-teamet
SCR Kommunikation Roskilde søger talekonsulent til hjerneskade-IKT-teamet fast stilling 3 dage om ugen (22,2 timer) pr. 1/8-26
Hjerneskade-IKT-teamet på SCR Kommunikation søger talekonsulent 3 dage om ugen med mulighed for senere udvidelse af timetal.
Hjerneskadeteamet varetager rådgivning og undervisning af voksne borgere og pårørende med erhvervet hjerneskade efter abonnementsaftale med Roskilde, Køge, Lejre, Greve, Solrød og Stevns kommuner. Undervisningen foregår fortrinsvis på Elisagårdsvej i Roskilde. Derudover vil der være enkelte dage med kørsel ud til borgere. SCR Kommunikation har biler til formålet.
Du vil blive en del af et velfungerende team med fagligt engagerede logopæder, som primært arbejder med udredning, rådgivning og undervisning af voksne borgere med afasi, dysartri og kognitive kommunikationsvanskeligheder. Du vil derudover i samarbejde med en kollega skulle varetage udredning, rådgivning og undervisning af voksne med forskellige former for artikulationsvanskeligheder.
Teamet arbejder selvstændigt og visiterer selv de borgere, der bliver henvist hertil. SCR Kommunikation har et tæt samarbejde med sygehusene i Region Sjælland, hvilket bidrager til et relevant tilbud til borgerne og et godt og udbytterigt fagligt miljø.
Vi tilbyder en velfungerende, projektorienteret arbejdsplads med faglig sparring i hjerneskade-IKT-teamet og på tværs af alle fagteams i huset.
Kvalifikationer
- Afsluttet kandidatuddannelse i audiologopædi fra universitetet eller tilsvarende
- Kendskab til eller særlig interesse for hjerneskadeområdet
- Kendskab til eller særlig interesse for artikulationsområdet
- Erfaring fra tidligere arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade
- Motivation til at tilegne sig nye færdigheder
- Evne til at arbejde selvstændigt og ansvarligt i en til tider travl hverdag
- Fleksibilitet og lyst til at indgå i teamsamarbejde
- Kørekort til almindelig bil
Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter overenskomst med Danmarks Lærerforening.
Ved ansættelse indhenter Roskilde kommune Børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger fås hos teamkoordinator Josefine Næs på tlf. 4043 2701 eller leder Anja Bau 2928 1249.
For yderligere oplysninger om SCR Kommunikation, se http://www.scr.kommunikation.roskilde.dk
Ansøgningsfrist: 30/4-26 kl. 12
Samtaler forventes afholdt mandag d. 11/5-26 ml. kl. 13 og 16