Roskilde Kommune søger teamleder til Team Datahåndtering i Byrådssekretariatet

Vil du være med til at styrke fundamentet for datahåndtering, cybersikkerhed og GDPR i en udviklingsorienteret kommune? Har du erfaring med at omsætte lovgivning til arbejdsgange? Kan du forene struktur, løsninger og faglig sparring i et team med selvstændige medarbejdere? Så er stillingen som teamleder af Team Datahåndtering måske noget for dig!

Om os 
I Byrådssekretariatets Team Datahåndtering arbejder vi målrettet med at sikre en bæredygtig og sikker håndtering af data i kommunen. Teamet varetager et spændende og vigtigt ansvarsområde, som blandt andet omfatter: 

  • Cybersikkerhed og NIS2-compliance 
  • GDPR og databeskyttelse
  • Databehandleraftaler og ESDH-system
  • Arkivering

Teamet består af 6 dygtige og engagerede medarbejdere, herunder kommunens DPO, som arbejder selvstændigt og med mange forskellige ansvarsområder. Organisationen er kendetegnet ved en stærk decentral struktur, hvor samarbejdet mellem centrale og decentrale enheder er afgørende. 

Om stillingen 
Vi søger en teamleder med stærk faglighed inden for teamets arbejdsområder, der kan styrke den organisatoriske udvikling i kommunen og faglige sparring i Team Datahåndtering. Stillingen indebærer faglig ledelse og koordinering, men omfatter ikke personaleledelse. 

Du får en vigtig rolle i at bidrage til den nødvendige organisering på tværs af kommunen, ligesom du bliver central i implementeringen af NIS2 og udviklingen af en robust governancemodel på området. Du bliver organisatorisk placeret i Byrådssekretariatet, men kan forvente et tæt samarbejde med cybersikkerhedskollegaer i Digitaliseringsafdelingen. Samtidig skal du bidrage til en sikker drift og fortsat udvikling af Team Datahåndterings opgaver – altid med øje for det nødvendige samspil mellem kommunen som helhed og den stærke decentrale struktur. 

Dine overordnede ansvarsområder vil være: 

  • At sikre en faglig sparring til teamet, primært omkring NIS2 og GDPR.
  • At understøtte og deltage i implementeringen af NIS2 og vedligeholdelse og udbyggelse af GDPR-compliance på tværs af organisationen. 
  • At bidrage til udvikling og forankring af den nødvendige organisering omkring datahåndtering – både centralt og decentralt.
  • At styrke samarbejdet med kommunens decentrale enheder og sikre en struktureret tilgang til datahåndtering og cybersikkerhed. 
  • At bidrage med et ledelsesperspektiv og en strategisk tilgang til arbejdet med NIS2 og GDPR. 
  • At sikre en stabil drift kombineret med et realistisk, men ambitiøst udviklingsfokus. 

Om dig 
Vi forventer, at du: 

  • Har et fagligt stærkt fundament inden for områder som NIS2, cybersikkerhed og GDPR.
  • Har solid erfaring fra en lignende funktion, gerne i en offentlig organisation med en stærk decentral struktur.
  • Har en stærk forståelse for både det strategiske og operationelle niveau. 
  • Er løsningsorienteret og har fokus på at sikre helhedsorienterede løsninger i tæt samarbejde med teamet og øvrige enheder i kommunen. 
  • Har en struktureret tilgang og et drive for at skabe forandring, der kan sikre udvikling uden at gå på kompromis med den daglige drift. 
  • Evner at inspirere og engagere selvstændige medarbejdere, og har fokus på at skabe samarbejde og fælles retning. 

Vi tilbyder 

  • Et spændende og udfordrende job i en udviklingsorienteret kommune. 
  • Et velfungerende og fagligt kompetent team med høj faglighed og selvstændigt ansvar. 
  • Mulighed for at arbejde med vigtige og aktuelle problemstillinger som NIS2, GDPR og AI. 
  • En dynamisk arbejdsplads med fokus på både personlig og faglig udvikling. 

Roskilde Kommune er en moderne arbejdsplads. Vi har bl.a. kantineordning, sundhedsordning, kunstforening mv. Du kan læse mere om kommunens personalepolitik på http://www.roskilde.dk 

Ansøgning 
Er du den, vi søger? Send en motiveret ansøgning og CV senest 8. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt 19. og 24. marts 2026. 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ifm. ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Rikke Siggaard på telefon 2933 6872.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE