Pædagog søges til pigefællesskab i Klub Midt - afdeling Vindinge
Genopslag – vores kommende kollega sprang desværre fra
Vil du være med til at skabe et sted, hvor piger får mod på verden?
Er du nyuddannet eller erfaren pædagog – og får du energi af at arbejde med større børn og unge, der er lige midt i livet, følelserne og fællesskabet?
Så er det måske dig, der skal være med til at sætte retningen for pigemiljøet i afdeling Vindinge.
Vi leder efter en pædagog, som:
- elsker at være sammen med pigerne dér, hvor de er – med snak, grin, alvor og nærvær
- kan skabe aktiviteter, der gør en forskel for deres trivsel og troen på dem selv
- har mod på at tage ansvar for at udvikle vores pigeindsats i klubben
- trives i en hverdag, hvor man både arbejder målrettet med pigefællesskaber – og er en aktiv del af den almindelige drift med fx køkken, sport, ture og andre aktiviteter for både piger og drenge.
Brænder du for fx dans, sang, teater, sport, hår og negle eller pigeprojekter – eller noget helt andet?
Det vigtigste er, at du kan bygge bro mellem dét, pigerne gerne vil, og et stærkt pædagogisk fundament.
Hvem er vi? – Klub Roskilde Midt
Klub Roskilde Midt består af:
- 5 klubafdelinger
- ca. 800 børn og unge
- ca. 40 engagerede medarbejdere
Vi arbejder målrettet med trivsel, relationer og stærke fællesskaber. Vi hjælper hinanden, giver ærlig sparring og udvikler løbende vores praksis. Vi samarbejder med lokalsamfundet og har ambitioner på børnenes og de unges vegne.
I Klub Roskilde Midt bliver du en del af et fællesskab, hvor vi mener det alvorligt, når vi siger:
Om afdeling Vindinge
Afdeling Vindinge er en levende klubafdeling for ca. 180 børn fra 3.–7. klasse i fritidsklub samt 13–17-årige i Klub Ung, der mødes to aftener om ugen.
Vi bor på Vindinge Skoles matrikel i to bygninger, som summer af liv, grin og aktivitet.
Vi er 7 medarbejdere, der arbejder tæt sammen og vægter en tryg, humoristisk og ordentlig tone højt.
Her får du kolleger, der både kan grine med dig – og stå skulder ved skulder med dig, når hverdagen er kompleks.
Dine primære opgaver
Som pædagog i Vindinge bliver du en nøgleperson i arbejdet med pigerne i klubben. Du får ansvar, frihed og mulighed for at sætte dit tydelige præg på, hvordan vi arbejder med pigers trivsel og fællesskaber.
Du skal blandt andet:
- Skabe et trygt og stærkt pigemiljø - Hvor pigerne tør være sig selv, prøve nyt af og tale om det, der fylder.
- Planlægge og gennemføre aktiviteter - Fx dans, sang, rollespil, sport, teater, “girls talk”-aftener eller noget helt andet, der giver mening for pigerne i klubben.
- Styrke fællesskaberne i klubben - Ved at understøtte inkluderende relationer, forebygge ensomhed og sikre, at ingen står alene.
- Facilitere samvær i Klub Ung (13–17 år) - Skabe meningsfulde aktiviteter, hvor de unge både har lyst til at være – og lyst til at tage del i fællesskabet.
- Arbejde opsøgende og relationsskabende - Spotte dem, der har brug for lidt ekstra støtte – og hjælpe dem ind i fællesskabet på en tryg måde.
- Deltage i fælles arrangementer - Som festivaler, ture, overnatninger og kolonier, hvor vi løfter i flok og skaber store oplevelser sammen med børn og unge.
- Samarbejde tæt med kolleger og samarbejdspartnere - Om at udvikle vores pædagogiske praksis og styrke vores fælles faglighed.
Vi søger dig, som:
- er uddannet pædagog – uanset om du er ny i faget eller har mange års erfaring
- har lyst til at arbejde med børn og unge i alderen 9–17 år
- brænder for pigers trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber
- møder børn og unge med respekt, nysgerrighed, tålmodighed og humor
- har mod på at prøve nye pædagogiske greb og tænke kreativt
- kan holde fast i fagligheden – også når hverdagen larmer, og tempoet er højt
- arbejder systematisk pædagogisk – du kan planlægge, gennemføre og evaluere indsatser og aktiviteter, så de hænger sammen med vores fælles mål
- bruger intentionelle samtaler – du kan tage målrettede, faglige samtaler med børn og unge, hvor du støtter dem i fx trivsel, konflikter, venskaber, grænsesætning og mod på fællesskabet.
Vi tilbyder
- En tryg og planlagt opstart – du bliver ikke “smidt for løverne”
- En hverdag med stor variation og mulighed for at bruge dine egne interesser og kompetencer
- Løbende faglig sparring, møder og udviklingsmuligheder
- Et stærkt, loyalt og humoristisk kollegafællesskab
- Mulighed for at være med til at forme vores pigeindsats i Vindinge – både nu og fremover
- Mulighed for faglig udvikling
Det forventes, at du deltager i fælles arrangementer såsom festivaler, ture, overnatninger og kolonier.
Praktiske oplysninger
- Stillingen er på 34 timer pr. uge – der kan være fleksibilitet ift. dine kompetencer og ønsker
- Ansættelse sker efter BUPL-overenskomst
- Arbejdstiden ligger primært om eftermiddagen samt 2 aftener om ugen
- Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse
- Kørekort er en fordel, men ikke et krav
Ansøgningsprocedure
- Ansøgningsfrist: fredag d. 10. april kl. 12.00
- Der vil blive afholdt samtaler i uge 16
- Første samtalerunde: tirsdag d. 14. april kl. 9.00–13.00
- Anden samtalerunde: fredag d. 17. april kl. 9.30–12.00
- Tiltrædelse: 1. juni 2026
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mikkel Blomgren i tidsrummet mandag til fredag fra kl. 14 til 16 på mobil: 29432863
Du kan læse mere om Klub Roskilde Midt
Du er også velkommen til at besøge os efter aftale.