start på hovedindhold

Pædagog søges til Børnehuset Skovly

Trives du i nærværende samspil med vuggestuebørn og nyder at fylde dagene med krammere, kildeture og gyldne øjeblikke?
Vil du arbejde i en vuggestue, hvor børn godt må tage sandalerne af, for at mærke græsset mellem tæerne og kan plukke æbler og bær på legepladsen?
Vil du beriges med skønne kolleger, der værner om hinanden fordi de ved at stemningen i arbejdsfællesskabet har betydning for alles trivsel.
Så har vi måske det rigtige job til dig i Skovly.

Om stillingen

Børnehuset Skovly søger en vuggestuepædagog, der vil give kildeture, krammere og massevis af stimulerende omsorg til vores børn. Det er vigtigt for os, at have fokus på bæredygtige arbejdsliv og du kan derfor selv vælge dit ønskede timetal mellem 30-37 timer om ugen, når du ansættes.  

Stillingen er ledig fra 1. juni, men vi venter gerne på den helt rigtige, for et godt match i arbejdslivet er vigtigt. Både for dig og for os.  

I Skovly bliver du en del af den pædagogiske praksis i vuggestuen, hvor du sammen med kolleger på Myrestuen, Sneglestuen og Frøstuen skaber trygge, udviklende og legende læringsmiljøer for børnene. Skovly er kendetegnet ved at have en høj uddannelsesdækning med 2 pædagoger på alle stuer og med både erfarne og nytilkomne medarbejdere.

Vi forestiller os, at du:

Har ledt efter en god arbejdsplads, fordi du ved at man ikke kan skabe pædagogisk magi uden et stærkt team i ryggen,

Har et ressourceorienteret børnesyn, der giver alle børn de bedste betingelser for at lykkes og trives.

Er interesseret i små børns sproglige, motoriske og sociale udvikling og kan indgå i faglig sparring om hvordan vi skaber hverdagsrammer der støtter denne udvikling.

Hvem er vi?

Skovly er et integreret børnehus med tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er 99 børn og 23 pædagogiske medarbejdere samt køkkenpersonale og pædagogisk leder. Vi har en forældregruppe, der i høj grad spiller os gode og som både i medgang og modgang udtrykker deres tilfredshed med måden vi skaber godt børneliv for deres guldklumper.

Vi er en mangfoldig personalegruppe med både erfarne, nyuddannede og ufaglærte medarbejdere. Vi har en stærk kultur for at skabe merituddannelsesveje for vores ufaglærte, hvilket har resulteret i, at vi har en høj andel af pædagogisk uddannede. Fælles for teamet er et stærkt engagement i at skabe gode børneliv og et arbejdsmiljø præget af åbenhed, nysgerrighed og faglig udvikling.

Vi prioriterer at være et hus med plads til læring – for både børn, medarbejdere og studerende – og har som uddannelsesinstitution løbende studerende i praktik.

Vores hverdag udfolder sig naturligvis på stuerne og i vores rytmikrum, men i høj grad også på vores store legeplads, hvor vi nyder det frie liv og gode stunder i klassiske legemiljøer med sandkasse, gynger og rutsjebane. Vi ved, at de mange forskelligartede miljøer gavner børnenes erfaringsmuligheder og derfor sikrer vi at der både er mulighed for ture i ladcyklerne til fjorden og biblioteket, samt sanselege, løbelege og masser af kolbøtter i tumlesalen.

Jyllinge er et naturskønt område og vi bruger aktivt nærmiljøet, der byder på mange forskelligartede oplevelser.

Fokus på faglig udvikling

I Skovly arbejder vi løbende med at styrke den pædagogiske kvalitet. Det er netop politisk vedtaget, at dagtilbud i Roskilde Kommune fremadrettet tildeles finansiering til forberedelsestid. Vi er derfor aktuelt i gang med at udvikle vores brug af forberedelsestiden, så den skaber mest mulig værdi for både børn og medarbejdere.

Skovly bliver en del af det nationale udviklingsprogram Alle Børns Dagtilbud, som er finansieret med 100 millioner kroner fra LEGO Fonden. Du bliver dermed en vigtig del af et flerårigt fokus på at skabe stærke børnefællesskaber gennem leg.

Projektet, der skal løfte kvaliteten i dagtilbud i 17 kommuner, tager afsæt i aktionslæring for hele personalegruppen og understøttes af Professionshøjskolen Absalon og Playful Learning. Vi glæder os – og det er derfor vigtigt, at du også er motiveret for at indgå i samarbejdet om alt det, vi kan blive endnu bedre til.

Kontakt og ansøgning

Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sara på tlf. 2047 3691, hvis du ønsker en rundvisning eller en uforpligtende snak om stillingen i Skovly og det, vi kan tilbyde.

Ansøgningsfrist: 3. maj 2026
Samtaler afholdes d. 6. og 7. maj 2026

Løn efter gældende overenskomst.
Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.

Roskilde Kommune er ambitiøs når det gælder kommunens børn, og vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Stærke fællesskaber er kernen i dette. fundamentet for dette.

Vi arbejder hver dag med at udvikle en pædagogisk praksis, hvor alle børn oplever sig som en del af fællesskabet, og hvor der pædagogisk og ledelsesmæssigt er fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn. Det er vi fælles om i Roskilde Kommune.

Alle dagtilbud i Roskilde Kommune får fra august 2026 tilført midler til forberedelsestid til pædagogisk personale. Forberedelsestiden skal give personalet mulighed for at arbejde mere systematisk med kerneopgaven, og samtidig skabe bedre rammer for faglig udvikling, trivsel, arbejdsglæde og stærke fællesskaber – uden at gå på kompromis med børnetid og normering.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE