Pædagog søges til barselsvikariat i Klub Kometen

Brænder du for at skabe kreative, trygge og inspirerende rammer for en masse søde klubbørn? Har du flair for kreative processer og synes du at friluftsliv er noget for dig? Så er du måske vores nye barselsvikar!

Klub Kometen søger en engageret og initiativrig pædagog til en tidsbegrænset barselsstilling på 33 timer ugentligt. Du bliver en del af et stærkt og hjertevarmt team, hvor godt samarbejde, humor og nysgerrighed på børns interesser og trivsel er i fokus.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At planlægge og afholde kreative værkstedsaktiviteter fx tegne/male, håndarbejde, småproduktioner mv.
  • At deltage aktivt i klubbens daglige pædagogiske arbejde og understøtte børnenes sociale fælleskaber
  • At indgå i tæt samarbejde med kolleger i egen afdeling og i vores andre tre tilhørende afdelinger
  • At bidrage til et trygt miljø, hvor børnene har lyst til at udvikle sig og være sig selv

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet eller har tilsvarende relevant erfaring
  • Er idérig og elsker at facilitere kreative processer for børn og unge
  • Er nærværende, relationsstærk og god til at skabe kontakt til alle børn
  • Har interesse og kompetencer i friluftsliv
  • Muligvis har interesse for dans?
  • Er nysgerrig og interesseret i at lære nyt

Vi tilbyder:

  • En engageret arbejdsplads med høj faglighed og plads til grin
  • Gode muligheder for at præge klubbens aktiviteter og forme din egen dag
  • En hverdag præget af fællesskab, nærvær og stærke relationer
  • En alsidig arbejdsdag med både struktur og frihed til at udvikle nye idéer

Stillingen som barselsvikar er på 33 timer ugentlig, med 1 ugentlig aftenvagt i Ungdomsklubben, og med tiltrædelse 1. februar 2026.

Ansøgningsfrist: 21. december 2025.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler i december og sigter efter at lave en ansættelsesaftale før jul.

Klub Kometen er en af 4 klubafdelinger i Klub Roskilde Nord, som dækker det nordlige område af Roskilde Kommune. Børnene i Fritidsklubben er i alderen 10-13 år, og i Ungdomsklubben 13–17 år. Vi har en udtalt pædagogisk strategi om mere friluftsliv for alle børn, og det vil være et gennemgående tema for alle medarbejdere i 2026.

Løn og Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved tilbud om ansættelse indhentes, referencer, straffeattest og børneattest.   

Ønsker du at høre mere eller aftale et besøg i klubben, kan du kontakte pædagogisk leder Hans Djurhuus på 2449 4492/ hansbd@roskilde.dk eller klubleder Steen Krogdahl på 2496 1188 / steenlk@roskilde.dk  

I Klub Roskilde Nord skaber vi relationsnær, ambitiøs fritid i samspil med vores børn og unge, gennem dialog og aktiviteter i meningsfulde fællesskaber.

- fordi (din) fritid er vigtig!

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE