Omsorgs- og pædagogmedhjælper søges til Alle Tiders Højskole

Alle Tiders Højskole søger en omsorgs- og pædagogmedhjælper 30 timer pr. uge.

Vi er et dagaktivitetstilbud under §104, som tilbyder borgere fra 18 år med særlige behov et lærende og socialt fællesskab. Hos os arbejder vi i et recovery-orienteret og rehabiliterende perspektiv i samarbejde med borgerne.

Alle Tiders Højskole tager udgangspunkt i almen kulturel dannelse ud fra borgerens interesser og motivation.

Vi tilbyder et varieret undervisningstilbud ud fra følgende fire spor:

  • Fællesskab & Udvikling
  • Musik & Teater
  • Medie & Kommunikation
  • Trivsel & Sundhed

Du kan læse mere om os på:

http://www.handicap.roskilde.dk/ 
http://www.handicap.roskilde.dk/alle-tiders-hoejskole.asp  
http://www.facebook.dk/athroskilde 

Du vil bl.a. skulle løfte opgaver som:
Praktisk pleje og pædagogisk omsorg:

  • At møde og støtte den enkelte borger ud fra hendes eller hans forudsætninger
  • At forestå personlige hygiejniske opgaver som fx toiletbesøg, forplejning og medicinhåndtering
  • Dokumentere social- og sundhedsfaglige observationer og indsatser

Sekundært undervisning:

  • At støtte aktivt op om undervisningen og kunne varetage aktiviteter i påkrævede situationer
  • Lejlighedsvis planlægning og gennemførsel af fællesundervisning
  • Du vil i høj grad have mulighed for at præge din arbejdsdag under ansvar og engagement.

Vi ønsker os en kollega, der:

  • Har lyst til og gerne kendskab til voksen-handicapområdet
  • Har et ligeværdigt, nysgerrigt og rummeligt menneskesyn med respekt for forskelligheder og fællesskabet for øje
  • Tager initiativ til og tør gå forrest med kreative idéer, prøvehandlinger og løsninger i hverdagen
  • Har sans for at planlægge, strukturere, koordinere og udvikle arbejdsopgaver i en altid foranderlig hverdag
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig har gode samarbejdsevner
  • Kan anvende IT på brugerniveau
  • Har kørekort og har erfaring med eller mod på bespænding af kørestole og kørsel af minibus

Vi tilbyder vores nye kollega:

  • En skøn, social borgergruppe med forskelligartede ressourcer, fysiske/psykiske udfordringer og behov, heraf er en del af vores borgere kørestolsbrugere
  • Varm velkomst, introvagt, grundig oplæring og løbende vejledning
  • En mangfoldig personalegruppe med humor, omsorg og kontinuerlig refleksion over egen praksis – med plads til at fejle og blive klogere
  • En spændende og innovativ arbejdsplads, som arbejder aktivt med det gode arbejdsmiljø

Yderligere oplysninger:
Stillingen er på 30 timer pr. uge.
Arbejdstiden ligger mandag til fredag kl. 9-15. Hver 14. dag afholder vi personalemøde – én mandag formiddag samt én tirsdag, onsdag eller torsdag kl. 15-17. Derudover kan der i mindre grad forekomme morgenmøder og eftermiddag-/aftenarrangementer.

Tiltrædelse d. 1. april 2026 eller hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist søndag den 15. marts 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 23. marts 2026.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Alle Tiders Højskole på tlf. 4046 2725 mandag til fredag mellem kl. 8 og 10.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE