Gundsø Omsorgscenter søger en social- og sundhedsassistent til fast dagvagt
Gundsø Omsorgscenter søger en social- og sundhedsassistent til fast dagvagt med interesse for at arbejde med den personcentreret omsorg og Marte Meo metoden.
Brænder du for at øge livskvalitet og skabe trygge rammer for vores beboere med demens og vores borgere på aflastningspladserne? Så er du måske vores nye kollega.
Vi er et lille, hyggeligt demensplejecenter med 23 permanente pladser og 6 midlertidige pladser. Vi sætter hjemlighed, nærvær og faglighed i højsædet. Sammen med beboerne/borgerne, pårørende og personalet, skaber vi de bedste rammer for et værdigt liv, fyldt med gode øjeblikke.
Gundsø arbejder hen imod at blive certificeret Marte Meo Omsorgscenter.
Vi er en engageret medarbejdergruppe, der repræsenterer mange fagområder, herunder bl.a. sygeplejerske, SSA og SSH.
Vi arbejder tæt tværfagligt med kommunens visitation, boliggruppe, læger, speciallæger, sygehuse, terapeuter, distriktspsykiatrien og udskrivningskoordinatorer.
Vi prioriterer høj faglighed, psykologisk tryghed, medbestemmelse og et godt arbejdsmiljø i alt, hvad vi foretager os.
Hvem leder vi efter?
Vi søger en ildsjæl, der ønsker at gøre en forskel for vores borgere.
Vi lægger vægt på, at du:
- Sætter borgerne i centrum og brænder for at give dem en værdig og indholdsrig hverdag.
- Arbejder med helhedspleje og kan dokumentere elektronisk (gerne med erfaring i Nexus).
- Er fagligt stærk, reflekterende og åben for sparring samt kan være rollemodel for kollegaer.
- Har et positivt menneskesyn og er bevidst om egen rolle ind i det gode arbejdsmiljø.
- Trives med at udvikle og optimere kvaliteten inden for demenspleje.
Hvad kan vi tilbyde?
- Marte Meo uddannelsen, såfremt du ikke allerede har denne.
- Et stærkt team af gode kollegaer og en nærværende ledelse.
- Fokus på kvalitet i plejen og høj faglighed i omsorgen for borgerne.
- Muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Fleksibilitet i vagtplanlægning
- Skønne omgivelser.
- En beboerbus til fælles oplevelser ud af huset.
Du kan kontakte afdelingsleder Jeanne Nielsen for yderlige spørgsmål på mail: jeannebn@roskilde.dk eller telefon 46318752 eller centerleder Katja Katzmann på kamdka@roskilde.dk eller telefon 30841972.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende, stillingen er på 32-37 timer med weekendvagt hver fjerde weekend.
Stillingen ønskes besat 1. april 2026 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Er dette jobbet for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.