Gadstrup Skole søger lærer med funktion som lærermiddelvejleder
Skab en forskel på Gadstrup Skole – og vær med til at bygge fremtidens læringsmiljø
Vores skole er beliggende på landet med gode udeområder og stærke traditioner. Vi er stolte af at være byens skole, hvor alle børn vælger at gå.
Vi søger en lærer, der brænder for at udvikle stærke faglige læringsforløb og sunde børnefællesskaber – og som samtidig har lyst til at være en central del af skolens udvikling omkring lærermidler, bibliotek og nye læringsmiljøer.
Stillingen er delt mellem en funktion som lærermiddelvejleder (ca. en ¼ del af stillingen) og undervisning på mellemtrin/udskoling. Din primære faglige profil er enten dansk eller matematik, og derudover ser vi gerne, at du kan byde ind med ét eller flere af følgende fag:
- madkundskab
- idræt
- svømning
- naturfag (biologi, fysik/kemi, geografi)
- musik
Andre fag kan sagtens komme i spil
Stillingen er på 37 timer med ansættelse pr. 1. august 2026.
En skole i udvikling – tæt samarbejde med bibliotek og musikskole
Gadstrup Skole står foran en større og meget spændende ombygning. I de kommende år flytter folkebiblioteket og musikskolen ind på skolen, og samarbejdet på tværs bliver helt centralt. Ombygningen er støttet af Nordeafonden, og samlet bygges der om for ca. 35 mio. kr.
Som lærermiddelvejleder får du – sammen med ledelsen og øvrige nøglepersoner – en vigtig rolle i at:
- være med til at sætte rammen for det fremtidige samarbejde mellem skole, bibliotek og musikskole
- udvikle og understøtte brugen af lærermidler og læringsressourcer på tværs af fag og årgange
- medvirke til at skabe en stærk kultur for læsning, fordybelse, kreativitet og teknologiforståelse i de nye rammer
På biblioteket er der allerede ansat en deltidsmedarbejder, der varetager de praktiske opgaver. Din rolle bliver derfor primært vejledning, sparring og samarbejde – med mulighed for, at funktionen kan udvides i takt med, at integrationen og samarbejdet udvikles.
Nyt projektrum, teknologifag og NEST-inspireret tilgang
Vi skal også etablere et projektrum, der bl.a. skal understøtte det nye teknologifag og tværfaglige projektforløb. Her ser vi en oplagt sammenhæng til funktionen som lærermiddelvejleder, fx i forhold til:
- didaktisk brug af digitale og analoge lærermidler
- projekt- og problembaseret undervisning
- udvikling af forløb, hvor faglighed, kreativitet og teknologiforståelse går hånd i hånd
Der vil være et kommunalt uddannelsesforløb i teknologifaget i Roskilde Kommune, som du kan indgå i, hvis det matcher din profil og interesse.
På Gadstrup Skole arbejder vi med en NEST-inspireret pædagogisk tilgang og skal i gang med et forløb omkring praksisbaseret læring. Det betyder bl.a., at vi har fokus på:
- tydelige strukturer og forudsigelighed i læringsmiljøet
- stærke relationer og deltagelsesmuligheder for alle elever
- systematisk samarbejde om data og observationer tæt på praksis
- at udvikle og afprøve konkrete didaktiske og pædagogiske greb sammen i teamet
Som lærermiddelvejleder bliver du en vigtig medspiller i at omsætte denne tilgang til konkret praksis gennem valg og anvendelse af lærermidler, tilrettelæggelse af forløb og sparring med kolleger.
Om undervisningsdelen
Ud over funktionen som lærermiddelvejleder vil du få undervisning på mellemtrin/udskoling. Vi ser gerne, at du har:
- dansk eller matematik som linjefag
- og/eller fag som madkundskab, idræt, svømning, naturfag (biologi, fysik/kemi, geografi) eller musik.
Vi tilrettelægger skemaet ud fra dine kompetencer og skolens behov, så vi får den bedst mulige kombination af lærermiddelopgave og faglig undervisning.
Ud over det faglige forventer vi, at du er optaget af:
- høj trivsel og et stærkt læringsfællesskab i klassen
- samarbejde i årgangs- og fagteam
- at bidrage til vores arbejde med holddeling og differentiering, bl.a. gennem vores 3-2-koncept, hvor vi i dele af dansk og matematik har tre lærere på årgangen
Stillingen indebærer en delt klasselæreropgave, og du vil have mulighed for sparring med læsevejleder, ordblindelærer, inklusionsvejleder, PLC og ledelsen.
Om Gadstrup Skole
Gadstrup Skole er et sted, hvor vi stræber efter at skabe en meningsfuld hverdag for både elever og medarbejdere. Vi lægger vægt på, at faglighed og pædagogik går hånd i hånd, og at trivsel er en forudsætning for læring.
Vi har gode faglokaler, stærke traditioner og et engageret personale, og vi arbejder målrettet med:
- fælles planlægning og forberedelse
- inkluderende og differentieret undervisning
- samarbejde på tværs af klasser og fagteams
- et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældre og lokalsamfund.
Vi bruger aktivt vores udeområder og nærområde, fx spejderhytten, mosen, kirken og lokale foreninger, og vi deltager gerne i fælles aktiviteter som playback, sommerfester, volleyballturneringer og julefrokoster.
Onboarding og samarbejde
Vi prioriterer en god og struktureret opstart for nye kolleger. Du vil:
- få tilknyttet en mentor
- indgå i et planlagt onboarding-forløb
- opleve tæt samarbejde med både PLC, årgangsteam og ledelse
Samarbejde er en nøgleværdi hos os, og vi har en åben-dør-kultur både i ledelse og blandt kolleger.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der:
- har lyst til at arbejde med lærermidler og udvikling af læringsmiljøer på tværs af fag
- er fagligt stærk i dansk eller matematik og gerne ét eller flere af de nævnte praktik- og naturfag
- er tydelig, relationsstærk og god til at skabe struktur og ro
- arbejder systematisk, kan sætte retning og samtidig samarbejde tæt med team, PLC og ledelse
- har mod på at indgå aktivt i skolens pædagogiske udvikling med afsæt i vores NEST-inspirerede tilgang
Formel uddannelse eller erfaring som lærermiddelvejleder er en fordel, men ikke et krav. Erfaring med didaktisk udvikling, materialevalg eller PLC-arbejde vægter vi højt – og vi er indstillet på at understøtte kompetenceløft for den rette kandidat.
Ansættelse
Stillingen er på 37 timer. Tiltrædelse: 1. august 2026. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansøttelse indhentes der børne- og straffeattest.
Ansøgning og kontakt
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Panzio på telefon 2337 3638 eller viceskoleleder Lise Lotte Andersen på 2477 0667.
Ansøgningsfrist: 14. april 206, kl. 12.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler slut uge 16 eller start uge 17.
Vi glæder os til at byde en dygtig og engageret lærer og lærermiddelvejleder velkommen på Gadstrup Skole – og til sammen med dig at udvikle stærke faglige læringsforløb og gode børnefællesskaber i vores nye rammer.