start på hovedindhold

Gadstrup Skole søger inklusionsvejleder/AKT lærer

Skab en forskel for børnefællesskaberne på Gadstrup Skole

Vores skole er beliggende på landet og har rigelige udeområder og stærke traditioner. Vi er stolte af at være byens skole, hvor alle børn vælger at gå.

Vi søger en inklusionsvejleder/AKT-lærer, der brænder for at udvikle sunde og stærke børnefællesskaber og samtidig har lyst til at undervise på mellemtrin/udskoling. Stillingen er delt mellem en vejlederfunktion i inklusion/AKT (ca. 50 %) og faglig undervisning – gerne i dansk eller matematik, men andre fag som madkundskab, idræt, musik eller svømning kan også komme i spil.

Hvis du ikke er formelt uddannet inklusionsvejleder, men har arbejdet med funktionen i flere år, hører vi meget gerne fra dig. For den rette kandidat vil vi se på mulighed for uddannelse inden for en kort årrække.

Om inklusionsopgaven
Som inklusionsvejleder/AKT-lærer bliver du en central del af skolens arbejde med trivsel og fællesskaber. Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • understøtte klasser, elevgrupper og enkelte elever i forhold til trivsel, adfærd og deltagelse
  • vejlede og sparre med lærere og pædagoger omkring inkluderende læringsmiljøer
  • indgå i et tæt samarbejde med ledelsen om indsatser på klasseniveau og årgangsniveau
  • bidrage til udviklingen af sunde og stærke børnefællesskaber – både forebyggende og i konkrete trivselsforløb
  • indgå i et kommunalt inklusionsvejleder-netværk og i et tæt samarbejde/sparring med konsulenter fra forvaltningen

Du bliver en del af skolens PLC-team, hvor du sammen med øvrige vejledere er med til at kvalificere både den faglige og pædagogiske udvikling på skolen.

Vores pædagogiske tilgang:
Vi arbejder med en NEST-inspireret pædagogisk tilgang og skal i gang med et forløb omkring praksisbaseret læring. Det betyder bl.a., at vi har fokus på:

  • tydelige strukturer og forudsigelighed i læringsmiljøet
  • stærke relationer og deltagelsesmuligheder for alle elever
  • systematisk samarbejde om data og observationer tæt på praksis
  • at udvikle og afprøve konkrete didaktiske og pædagogiske greb sammen i teamet.

Din erfaring med inklusionsarbejde, klasseledelse og relationsarbejdet vil være vigtig i denne udvikling.

Om undervisningsdelen
Ud over vejlederopgaven vil du få undervisning på mellemtrin/udskoling. Vi ser gerne, at du har:

  • dansk eller matematik som linjefag
  • og/eller fag som madkundskab, idræt, musik eller svømning

Vi tilrettelægger skemaet ud fra dine kompetencer og skolens behov, så vi får den bedst mulige kombination af inklusionsopgave og faglig undervisning.

Om Gadstrup Skole
Gadstrup Skole er et sted, hvor vi stræber efter at skabe en meningsfuld hverdag for både elever og medarbejdere. Vi lægger vægt på, at faglighed og pædagogik går hånd i hånd, og at trivsel er en forudsætning for læring.

Vi har gode faglokaler, stærke traditioner og et engageret personale, og vi arbejder målrettet med:

  • fælles planlægning og forberedelse
  • inkluderende og differentieret undervisning
  • samarbejde på tværs af klasser og fagteams
  • et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældre og lokalsamfund

Du bliver en del af en medarbejdergruppe, der byder nye kolleger varmt velkommen, og hvor vi hjælper hinanden i hverdagen.

Onboarding og samarbejde
Vi prioriterer en god og struktureret opstart for nye kolleger. Du vil:

  • få tilknyttet en mentor
  • indgå i et planlagt onboarding-forløb
  • opleve tæt samarbejde med både PLC, årgangsteam og ledelse

Samarbejde er en nøgleværdi hos os, og vi har en åben-dør-kultur både i ledelse og blandt kolleger.

Hvem er du?
Vi søger en kollega, der:

  • har solid erfaring med inkluderende læringsmiljøer, AKT-arbejde eller lignende
  • kan arbejde både forebyggende og indgribende ift. trivsel og adfærd
  • er tydelig, relationsstærk og god til at skabe struktur og ro
  • arbejder systematisk, kan sætte retning og samtidig samarbejde tæt med team og ledelse
  • har lyst til at indgå aktivt i PLC og i skolens samlede pædagogiske udvikling

Formel uddannelse som inklusionsvejleder er en fordel, men ikke et krav. Erfaring vægter vi højt – og vi er indstillet på at understøtte kompetenceløft for den rette kandidat.

Ansættelse
Stillingen er på 37 timer
Tiltrædelse: 1. august 2026
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgning og kontakt
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Panzio på telefon 2337 3638 eller viceskoleleder Lise Lotte Andersen på 2477 0667.

Ansøgningsfrist: 14. april 2026, kl. 12.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler slut uge 16 eller start uge 17.

Vi glæder os til at byde en dygtig og engageret inklusionsvejleder/AKT-lærer velkommen på Gadstrup Skole – og til sammen med dig at styrke de sunde, stærke børnefællesskaber på skolen.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE