CAS søger en visitator til nyoprettet funktion
Center for Alkohol- og Stofbehandling (CAS) i Roskilde Kommune er et tværfagligt behandlingscenter med eget myndighedsansvar. Vi tilbyder en bred vifte af behandlingstilbud inden for både Sundhedslovens § 141 og 142 samt Servicelovens § 101 og 101a.
Vi ser os selv som et tilbud i udvikling, og det er vigtigt, at du trives i udvikling og forandringer. Vi står over for en videreudvikling af både vores behandlingstilbud og også den måde, vi fremover organiserer vores behandlingsindsatser på. I løbet af 2026 etablerer vi f.eks. to tværfaglige behandlingsteams på tværs af sundheds – og socialfaglige indsatser. Den proces vil du blive en del af, og vi ønsker dig, der kan se dig selv arbejde konstruktivt med ind i den proces.
Pr. 1.4.2026 opretter vi en ny funktion som rusmiddelfaglig visitator.
Funktionen bliver en ny og central del af vores organisation – og den måde vi organiserer arbejdet på - både for vores borgere og for dine kommende kolleger. Du får nemlig en væsentlig rolle i at sikre et trygt og professionelt møde med borgerne, hvor vi lægger vægt på respekt, tillid og arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang. Stillingen indebærer både varetagelse af den første direkte borgerkontakt i form af indskrivende samtaler til vores behandlingstilbud samt koordinerende opgaver i forbindelse med opstart af behandling – og behandlingsindsatser. Du bliver et vigtig bindeled mellem borgeren og vores øvrige behandlingsteam – dine kommende kolleger.
Funktionen er ny og du vil have indflydelse på at udforme den.
Planen er, at du skal løfte følgende opgaver:
- Indskrivende samtaler med borgere:
- Skabe et trygt og tillidsfuldt rum for borgeren ved den indskrivende samtale
- Afdække borgerens situation med særlig fokus på:
- Misbrugshistorik, rusmidlets funktion og aktuelt forbrug.
- Sociale, økonomiske, helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige situation – helhedsorienteret afdækning
2. Myndighedsfunktion:
- Evt. træffe og udarbejde myndighedsafgørelser jf. serviceloven (ambulante afgørelser). På dag- og døgnafgørelser deltager du i visitationsudvalg med ledelse og relevante kolleger.
3. Kommunikation og dokumentation:
- Indberette lovpligtige oplysninger til nationale registre, indhente relevante oplysninger (eksempelvis epikriser) samt nødvendige samtykker.
- Informere om underretningspligt, oplysnings- og journalpligt i henhold til gældende lovgivning.
- Sikre korrekt og rettidig dokumentation af indhentede oplysninger og trufne beslutninger.
- Udfylde mapplan (ung–og voksenmap )
- Samarbejde og koordinere med relevante kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
- Bindeled mellem første vigtige samtale og øvrige social- og sundhedsfaglige behandlere- og teams.
4. Koordinering af lægesamtaler og opfølgning:
- Booking og koordinering af indskrivende lægesamtaler
- Opfølgning på afbud eller udeblivelser til både indskrivende samtaler og lægesamtaler.
5. Udvikling af funktionen:
- Bidrage til udformningen og videreudviklingen af funktionen som rusmiddelfaglig visitator i forhold til vores behov og dine egne kompetencer og erfaringer.
Den rette profil
Vi søger en medarbejder, der:
- Trives med at afholde indskrivende samtaler som en stor del af din arbejdsdag.
- Har erfaring med rusmiddelområdet og/ eller myndigheds/visitatorfunktionen
- Har en relevant faglig baggrund, som fx socialrådgiver, social formidler eller lignende
- Besidder et højt fagligt niveau og har viden om rusmiddelbehandling, helhedsorienteret afdækning samt kan skabe et trygt og godt første møde med vores borgere
- Har erfaring med myndighedsopgaver samt myndighedsfunktionen og kan træffe afgørelser i overensstemmelse med lovgivningen
- Er struktureret, ansvarlig, kan arbejde selvstændigt og kan følge op på opgaver, herunder koordinering og dokumentation.
Vi tilbyder
En innovativ arbejdsplads i bevægelse. Vi er ambitiøse og visionære og arbejder målrettet på at tilbyde flest borgere den bedst mulige helhedsorienterede behandling. Du vil få mulighed for at være med til at præge vores tilbud, ligesom du selvstændigt har mulighed for at planlægge din arbejdsuge.
Når du er ny kollega hos os får du en introduktionsplan samt en buddyordning ligesom vi tilbyder ekstern supervision regelmæssigt.
Praktisk
Vi tilbyder flextid, men du må påregne mindst en længere arbejdsdag mandag eller torsdag – til kl. 19 – ugentligt, da nogle af vores behandlingsaktiviteter foregår sen eftermiddag/tidlig aften.
Stillingen er på 37 timer/ugen med ansættelse 1.4.2026.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse, ligesom vi også indhenter referencer ved tilbud om ansættelse.
Du kan finde yderligere information om CAS og vores behandlingstilbud på vores hjemmeside http://www.cas.roskilde.dk
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til centrets leder Ivan Steen Christensen på tlf. 2342 6991 eller faglig koordinator Kristine Leed på 5115 2023.
Ansøgningsfrist: 24.2.2026
Samtaler afholdes: 25.2.2026