Ambitiøs pædagogisk leder til specialtilbud 0-6 år Bjerget og Bjergets weekend aflastning - Område Øst
Roskilde Kommune søger en engageret og visionær pædagogisk leder med stærke kompetencer inden for specialpædagogik og en dyb forståelse for, hvordan man skaber de bedste rammer for børn med særlige behov.
Vi søger en pædagogisk leder, der kan stå i spidsen for den daglige ledelse af vores tilbud, der består af et børnehus og en weekend aflastning for børn med særlige behov. Som pædagogisk leder af Specialbørnehaven Bjerget og det tilknyttede aflastningstilbud får du et meningsfyldt job, hvor du sammen med Bjergets kompetente, erfarne og engagerede medarbejdere, kan være med til at gøre en forskel for børn med særlige behov og deres forældre.
Vi søger en pædagogisk leder, der brænder for at påtage sig ledelsen af et særligt dagtilbud samt et aflastningstilbud. Vi forventer, at du er en synlig og samarbejdende leder med mod og nærvær, der sætter børnenes udvikling og trivsel i centrum. Du er optaget af at lede det samlede Bjerget med fokus på fællesskab, rummelighed og ikke mindst en stærk faglighed. Du kan sætte en ambitiøs dagsorden, og du opleves som en leder der er nysgerrig, anderkendene og inddragende.
Du skal påregne at være tilstede i aflastningen hver anden weekend i ca. 10 timer og evt. mere hvis situationen skulle kalde på det. De kan være fordelt fra fredag kl 15.00 til mandag kl 8.00 om morgenen, hvor aflastningen har åbent til.
Weekenderne kommer du til at dele med en afdelingsleder, hvor i sammen tilrettelægger jeres arbejdstid i løbet af ugen, så det er muligt at være tilstede i Aflastningen åbningstid i relevant omfang.
Nogle af de væsentlige opgaver er:
- Være synlig i praksis både i weekendaflastningen og i børnehaven og sikre løbende evaluering og dialog for at fremme børn og medarbejderes trivsel og udvikling
- Prioritere medarbejderudvikling bl.a. at være sparringspartner for medarbejderne, i forhold til konkrete daglige problemstillinger og i relation til at fastholde og videreudvikle en høj pædagogisk og terapeutisk faglighed
- Understøtte behandling og udvikling i hverdagen igennem et tæt samarbejde med relevante tværfaglige samarbejdspartnere
- Ved strategisk at have blik for at udvikle Bjergets tilknytning til kommunens andre specialiserede tilbud, almenområdet og forvaltningen
- Inddrage og styrke samarbejdet med forældre som centrale aktører i børnenes trivsel og udvikling samt facilitere dialogen med forældrefora, der er tilknyttet
- Varetage de økonomisk og administrative opgaver med sikker hånd, i tæt samspil med sekretariatet og din områdeleder.
- Deltage aktivt i ledelsesteamet på tværs af område Øst og i hele kommunen
Vi ser gerne at du:
- Er uddannet pædagog, terapeut eller har en anden relevant faglig baggrund
- Har specialpædagogisk erfaring samt erfaring med autisme og målgruppen bredt set
- Har ledelseserfaring, det en fordel hvis du har en diplomuddannelse i ledelse eller lignende ledelsesmæssig efteruddannelse
- Har blik for at være tilstede og synlig både i børnehaven samt i aflastningen, men også for at tegne Bjerget i resten af organisationen
- Medvirkende til at skabe sammenhængende forløb for børnene og deres familier
- Har organisationsforståelse og kan bruge MED-systemet til at kvalificere ledelsesarbejdet
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig lederstilling med stor mulighed for at præge udviklingen af Bjerget og Aflastningen
- En dygtig medarbejdergruppe, der værdsætter samarbejde, faglighed og nærvær
- En plads i et erfarent og ambitiøst ledelsesteam med fokus på faglig udvikling og dialog med høj grad af psykologisk tryghed og hvor vi holder lederteams møder hver 14 dag.
- Sparring og støtte i økonomisk og administrative opgaver fra områdeleder og et professionelt sekretariat
- Tæt samarbejde med områdeleder, pædagogisk konsulent og resten af forvaltningen
- En kommune med ambitioner for alle børn.
Ledelsesfællesskab:
Vi er et velfungerende ledelsesteam med i alt 8 pædagogiske ledere og en områdeleder, hvor vi prioriterer sparring, udvikling og feedback. Vi arbejder sammen om at øge vores mod, højne vores faglighed, bruge hinandens ressourcer bedst muligt og derigennem styrke vores samspil – alt sammen til gavn for alle område Øst børn og medarbejdere.
Introduktion:
Bjerget ligger i bydelen Trekroner i Roskilde Kommune i et dejligt hus med en stor legeplads tæt på naturen.
Specialbørnehaven er etableret efter Barnets lov § 82 jf. §83 og benytter sig af specialpædagogiske tilgange og metoder.
Specialbørnehaven er normeret til 23 børn, som er fordelt på fire stuer. Børnene er i alderen 0-6 år og har betydelig og omfattende nedsat funktionsniveau. F.eks. massiv udviklingsforstyrrelse eller multiple handicaps. Det pædagogiske og terapeutiske arbejde er rettet mod udviklingen af det enkelte barns ressourcer og udviklingspotentialer gennem oplevelsen af en meningsfuld og indholdsrig hverdag.
Som en del af huset er der separate lokaler der rummer Bjergets aflastning. Aflastningen er etableret efter Barnets lov §90 stk.1 jf. services loven §84 stk.1.
Aflastningen er døgnåbent hver weekend og en ferieuge om året og er normeret til 6 børn og unge i alderen 0-12 år, pr weekend. I aflastningen lægges særligt vægt på, at børnene tilbydes relevante aktiviteter og tilbud, altid med respekt for, at barnet har weekend og der skal være god tid til ro, nærvær og hygge i tæt samspil med de andre børn og medarbejdere.
I Roskilde Kommune arbejder vi med stærke fællesskaber for alle børn:
Roskilde Kommune er ambitiøs når det gælder kommunens børn, og vi vil gerne være kendt for at have institutioner af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Stærke fællesskaber er kernen i dette. Fundamentet for dette.
På Bjergets Specialbørnehaven og i Aflastningen arbejder vi for at udvikle en pædagogisk praksis, hvor alle børn skal kunne opleve sig som en del af et fællesskab og ud fra den betingelse og de ressourcer de er i verden på. Derfor er der pædagogisk og ledelsesmæssigt fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn. Det er vi fælles om i Roskilde kommune.
Vores faglige afsæt bygger på et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi anerkender børns forskellighed, som en del af brede børnefællesfællesskaber. Derfor har vi også et samarbejde med den nærliggende børnehave Spirebakken hvor vi samarbejder om bland andet en fælles musik oplevelse.
Vi er samtidig optaget af at børnene på Bjerget bliver sikret en god pædagogisk praksis, hvor der hver dag arbejdes for at mødet mellem det enkelte barn og børnegruppe har stærke fælleskaber som en af vores kerne idealer.
Løn og ansættelsesvilkår
- Ansættelsen og lønindplacering sker i henhold til gældende overenskomst.
- I forbindelse med ansættelse vil der blive rekvireret straffe- og børneattest
- Forventet tiltrædelse er den 1. marts 2026
- Samtalerne afholdes 1. samtale den 09-01-2026, 2. samtale den 22-01-2026
- Der vil være en test imellem 1. og 2. samtale
Yderligere information
Spørgsmål til stillingen eller nærmere uddybning kan fås ved henvendelse til områdeleder, Kit Andersen på 20495027 eller pædagogisk konsulent, Joan Dybdal Petersen på 24827205
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist søndag den 04-01-2026