Ambitiøs afdelingsleder til specialtilbud 0-6 år Bjerget og Bjergets aflastning - Område Øst

Roskilde Kommune søger en engageret og visionær afdelingsleder med stærke kompetencer inden for specialpædagogik og en dyb forståelse for, hvordan man skaber de bedste rammer for børn med særlige behov.

Vi søger en afdelingsleder, der i samarbejde med den pædagogisk leder vil være med til at stå i spidsen af vores tilbud, der består af en specialbørnehave og en weekend aflastning for børn med særlige behov. Som afdelingsleder ved Bjerget får du et meningsfyldt job, hvor du sammen med Bjergets kompetente, erfarne og engagerede medarbejdere, kan være med til at gøre en forskel for børn med særlige behov og deres forældre.

Vi søger en afdelingsleder, der brænder for specialpædagogik. Der i tæt samarbejde med Bjergets pædagogiske leder vil påtage sig ledelsen af et særligt dagtilbud samt et aflastningstilbud. Det forventes, at du er en synlig i begge afdelinger, at du prioriter relationsarbejde og kan sætte en tydelig retning med fokus på børnenes udvikling og trivsel. Du er faglig stærk og har fokus på fællesskab, og rummelighed. Du har et godt overblik, og er handlekraftig, samt formår at følge op på indsatser og få følgeskab af personalet.

Det forventes at din arbejdstid tilrettelægges i samarbejde med din pædagogiske leder, så det er muligt at være tilstede i Aflastningens åbningstid i relevant omfang.

Du skal påregne at være tilstede i aflastningen hver anden weekend i ca. 10 timer og evt. mere hvis situationen skulle kalde på det. De kan være fordelt fra fredag kl 15.00 til mandag kl 8.00 om morgenen, hvor aflastningen har åbent.

Weekenderne kommer du til at dele med den pædagogiske leder, hvor i sammen planlægger arbejdstiden i løbet af ugen.

Nogle af de væsentlige opgaver er:

  • Være synlig i praksis både i weekendaflastningen og i børnehaven og sikre løbende evaluering og dialog for at fremme børn og medarbejderes trivsel og udvikling
  • Være medskaber til en tryg og udviklende hverdag for vores børn, der alle har særlige behov
  • Prioritere medarbejderudvikling bl.a. at være sparringspartner for medarbejderne, i forhold til konkrete daglige problemstillinger og i relation til at fastholde og videreudvikle en høj pædagogisk og terapeutisk faglighed
  • Understøtte behandling og udvikling i hverdagen igennem et tæt samarbejde med relevante tværfaglige samarbejdspartnere
  • Ved strategisk at have blik for at udvikle Bjergets tilknytning til kommunens andre specialiserede tilbud, almenområdet og forvaltningen
  • Inddrage og styrke samarbejdet med forældre som centrale aktører i børnenes trivsel og udvikling.
  • Varetage administrative opgaver, i tæt samspil med sekretariatet og din pædagogiske leder.

Vi ser gerne at du:

  • Er uddannet pædagog, terapeut eller har en anden relevant faglig baggrund.
  • Har specialpædagogisk erfaring gerne erfaring med autisme samt målgruppen bredt set
  • Det en fordel hvis du har en diplomuddannelse i ledelse eller lignende ledelsesmæssig efteruddannelse eller er villig til at tage en.
  • Har erfaring eller være interesseret i at lede tværfagligt arbejde
  • Har blik for at være tilstede og synlig i begge afdelinger af Bjerget.
  • Medvirkende til at skabe sammenhængende forløb for børnene og deres familier

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig afdelingsleder stilling med stor mulighed for at præge udviklingen af det samlede Bjerg
  • En dygtig medarbejdergruppe, der værdsætter samarbejde, faglighed og nærvær
  • Tæt samarbejde med den samlede administration på Bjerget og Områdesekretariatet
  • Tæt samarbejde med pædagogisk leder, områdeleder og pædagogisk konsulent
  • En kommune med ambitioner for alle børn

Introduktion
Bjerget ligger i bydelen Trekroner i Roskilde Kommune i et dejligt hus med en stor legeplads tæt på naturen. I huset er der fire børnehave grupper, et stort fællesrum, samt et aflastnings grupperum og 6 børneværelser.

Specialbørnehaven er etableret efter Barnets lov § 82 jf. §83 og benytter sig af specialpædagogiske tilgange og metoder.

Specialbørnehaven er normeret til 24 børn, som er fordelt på fire stuer. Børnene er i alderen 0-6 år og har betydelig og omfattende nedsat funktionsniveau. F.eks. massiv udviklingsforstyrrelse eller multiple handicaps.  Det pædagogiske og terapeutiske arbejde er rettet mod udviklingen af det enkelte barns ressourcer og udviklingspotentialer gennem oplevelsen af en meningsfuld og indholdsrig hverdag.

Bjergets aflastning er etableret efter Barnets lov §90 stk.1 jf. services loven §84 stk.1.

Aflastningen er døgnåbent hver weekend og en ferieuge om året og er normeret til 6 børn og unge i alderen 0-12 år, pr weekend. I aflastningen lægges særligt vægt på, at børnene tilbydes relevante aktiviteter og tilbud, altid med respekt for, at barnet har weekend og der skal være god tid til ro, nærvær og hygge i tæt samspil med de andre børn og medarbejdere.

I Roskilde Kommune arbejder vi med stærke fællesskaber for alle børn
Roskilde Kommune er ambitiøs når det gælder kommunens børn, og vi vil gerne være kendt for at have institutioner af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Stærke fællesskaber er kernen i dette. Fundamentet for dette.

På Bjerget arbejder vi for at udvikle en pædagogisk praksis, hvor alle børn skal kunne opleve sig som en del af et fællesskab og ud fra den betingelse og de ressourcer de er i verden på. Derfor er der pædagogisk og ledelsesmæssigt fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn. Det er vi fælles om i Roskilde Kommune.

Vores faglige afsæt bygger på et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi anerkender børns forskellighed, som en del af brede børnefællesfællesskaber. Vi er optaget af at børnene på Bjerget bliver sikret en god pædagogisk praksis, hvor der hver dag arbejdes for at mødet mellem det enkelte barn og børnegruppe har stærke fælleskaber som en af vores kerne idealer.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen og lønindplacering sker i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse vil der blive rekvireret straffe- og børneattest
Forventet tiltrædelse er den 1. maj 2026
Samtalerne afholdes 1. samtale den 25. marts 2026, og ved behov 2. samtale den 27. marts 2026

Yderligere information
Spørgsmål til stillingen eller nærmere uddybning samt aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Dorte Rantala på 24 81 35 53.

Ansøgningsfrist søndag den 22. marts 2026.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE