Absalons Skole søger en skolesekretær med smil på læben og et højt serviceniveau

Du bliver sammen med vores anden sekretær skolens ansigt udadtil. Kontoret er et centralt omdrejningspunkt for både elever, forældre, kolleger og ledelse i et dagligt samarbejde, som er præget af tillid og åbenhed.

Vi ser gerne, at du…

  • sætter pris på humor i hverdagen og kan lide at arbejde med børn
  • trives med, at afbrydelser er en helt naturlig del af dit arbejde
  • har en relevant uddannelse og er klar til at sætte dig ind i nye opgaver
  • har erfaring fra en uddannelsesinstitution – meget gerne en grundskole
  • er fleksibel, initiativrig og indstillet på stor variation i arbejdsopgaverne
  • arbejder struktureret og har nemt ved at sætte dig ind i IT-systemer
  • kan arbejde selvstændig, men samtidig god til at arbejde tæt sammen med andre

Arbejdsopgaver
Opgaverne vil på den ene side være præget af faste administrative opgaver med klare deadlines, og på den anden side af børns og skoledages uforudsigelighed.

Arbejdsopgaverne er primært centreret omkring elevadministration, test og prøver, journalisering, understøttelse af ledelsen i forbindelse med mødekoordinering, udarbejdelse af afgørelsesbreve og kontrakter, opdatering af fælles kalendere, referater samt en koordinerende rolle i planlægningen af netværksmøder for vores visiterede elever.

Hvem er vi?
Skolen er en tresporet skole med 675 børn, 50 lærere og 20 pædagoger, beliggende i hjertet af Roskilde by. Vi arbejder på et tillidsbaseret grundlag, hvor det professionelle arbejdsfællesskab vægtes højt.

Du vil møde en fleksibel arbejdsplads, med stor frihed til arbejdets tilrettelæggelse. En levende og energifyldt arbejdsplads, med hjælpsomme kolleger og med plads til et godt grin. Nem at komme til med både bil og tog.

Vi er en skole, som er kendetegnet ved høje forventninger fra vores elever, deres forældre og fra os selv, og vi lægger vægt på at behandle hinanden med respekt. Vi arbejder med en videreudvikling af vores inkluderende læringsfælleskaber med fokus på deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi er i gang med opbygningen af NEST klasser på skolen, hvor der hvert år kommer en ny årgang til.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med HK. Der vil ved ansættelse blive indhentet børne-/straffeattest.

Din arbejdstid fordeles således, at du som udgangspunkt holder fri i skolens ferieperioder. Der er mulighed for en ansættelsesgrad på 32 til 37 timer ugentligt, og arbejdstiden fordeles over fem dage.

Forventet startdato er d. 01.02.2026. Ansøgningsfristen er mandag den 19. januar 2026. Din ansøgning skal sendes via linket. Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 27. januar 2026.

Hvis du er interesseret og ønsker at høre mere, er du være velkommen til at kontakte skoleleder Rasmus Agergaard Petersen på tlf.nr. 2326 8738.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE