Stor deltagelse ved uddeling af Handicapprisen 2025

Der var festlig stemning og mange mennesker da Handicaprådets Handicappris for 2025 blev uddelt torsdag den 27. november på ITC i Svogerslev.

Nyhed

To priskategorier skulle uddeles. Henholdsvis 5000 kr. for en særlig indsats på handicapområdet i 2025 samt en pris til særlige arrangementer på handicapområdet i 2026.

Ud af de seks norminerede i kategorien for en særlig indsats på handicapområdet vandt Poul Henriksen for sin store indsats med at drive ”A-holdet” på Zealand i Roskilde, hvor Poul med succes sørger for at uddanne elever med autisme til datamatikere. Poul er med til at skabe et trygt rum, hvor alle kan lære og trives. Poul har fået alle igennem nåleøjet og videre i uddannelsen i stedet for at springe fra.

I kategorien for særlige arrangementer i 2026 var der fem nominerende kandidater. Her besluttede priskomitéen under Handicaprådet at tildele prisen til Rehab Golf, som er en del af Roskilde Golfklub. Støtten vil gå til, at medlemmerne af Rehab Golf, som er borgere med forskellige neurologiske handicap, og de frivillige kræfter kan gennemføre et golf-besøg på Bornholm.

Priskomitéen i Handicaprådet består af Gitte Kronbak, Tom Henriques samt Anders Fransson.

Under festlige indslag fra det lokale Roskilde-band Candy-Floss blev der budt op til fællessang og høj stemning efter priserne blev uddelt.

Fra venstre ses repræsentanter fra Rehab Golf under Roskilde Golf Klub, der modtog prisen for særlig arrangement i 2026. I midten ses Poul Henriksen, der modtog årets Handicappris. Til højre ses Priskomiteen for Handicapprisen Gitte Kronbak, Tom Henriques og Anders Fransson.

Fra venstre ses repræsentanter fra Rehab Golf under Roskilde Golf Klub, der modtog prisen for et særlig arrangement i 2026. I midten ses Poul Henriksen, der modtog årets Handicappris. Til højre ses Priskomiteen for Handicapprisen Gitte Kronbak, Tom Henriques og Anders Fransson.  

For mere information

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Gitte Kronbak på tlf. 24 65 36 65.

#ALLE TIDERS ROSKILDE