Cirkelbaser
Cirkler er for dig, der gerne vil lære nye mennesker at kende, dyrke interesser og deltage i fællesskaber. Kig forbi en af cirkelbaserne i Viby eller Roskilde og hør mere.
Hvad er Cirkler?
Cirkler er et netværk, der skaber større forbundethed og fællesskab. Alle kan bidrage. Målet er at styrke relationer og give flere mulighed for at realisere deres drømme.
Cirklers primære målgruppe er 55+ årige og folk på vej ud af arbejdsmarkedet, men vi er åbne for alle og ser også et stort potentiale i at have f.eks. pårørende som en del af netværket.
Sådan bliver du en del af Cirkler
Kig forbi en af cirkelhusene og hør mere om de fællesskaber, der allerede er i gang - og hvordan du kan være med. Du er altid velkommen!
Eller meld dig til her på hjemmesiden og modtag løbende information om nyheder og aktiviteter.
De to cirkelhuse ligger i:
- Viby: Tofthøjvej 11, 4130 Viby Sjælland
- Roskilde: Fælledvej 28, 4000 Roskilde
Det er gratis at være medlem. Enkelte aktiviteter i Cirkler har en lille egenbetaling, men de fleste aktiviteter er gratis at deltage i.
Meld dig ind i netværket her (det er gratis og uforpligtende)
Åbningstider i Cirkelhusene
Fælledvej 28, Roskilde:
Åbent alle hverdage 11.00-16.00
Tofthøjvej 11, Viby:
Mandag, tirsdag og torsdag: 11.00-16.00
Onsdag: 11.00-18.00
Fredag: 10.00-13.00
Der er gratis parkering foran Cirkelhusene og niveaufri adgang.
Hvordan kan du være med?
I Cirkler er der mange måder at deltage og bidrage. Dine idéer, interesser og det, du kan, er med til at forme, hvad der foregår i Cirkler. Netværket samarbejder, med støtte fra et Cirkelteam, om at give liv til de ideer, der opstår. Det kan være alt fra en enkeltstående begivenhed til en aktivitetsrække over en periode – du bestemmer.
Du kan være med på mange måder, alt efter lyst, energi og muligheder.
Det kan f.eks. være:
- Bliv initiativtager på en eller flere aktivitet i Cirkler. De er f.eks. medlemmer, der har startet frokostarrangementer, søndagscafé, kulturelle ture, kreativt værksted og spirituelt hjørne.
- Deltag i aktiviteter og mød nye mennesker. Få mulighed for at dyrke dine interesse eller opdag nye interesser, du ikke vidste du havde.
- Bidrag med praktisk hjælp i Cirkelhusene og til aktiviteter. Her må man hellere end gerne vande planterne, hjælpe med at samle lamper eller gøre kaffen klar til fredagsbrød.
- Tilbyd dine ressourcer i og uden for Cirkler- det kan være donation af ting, der mangler i Cirkelhusene eller kørsel af medlemmer til arrangementer ude i byen.
- Skriv dig op som medlem og støt Cirkler. På den måde modtager du information, du selv kan blive inspireret af, eller som du kan give videre til pårørende og andre bekendte, det kunne være relevant for.