Bliv SOSU-elev i Roskilde Kommune

Som SOSU-elev i Roskilde Kommune bliver du klædt på til at tage hånd om andre. Og vi tager hånd om dig. Du får en fast praktikvejleder. Du får en individuel elevplan. Vi har fokus på, at du trives hele vejen igennem din elevtid.

Roskilde Kommune - et godt sted at være elev

Roskilde er en stor kommune. Derfor findes her også mange jobområder. Du får mulighed for at afprøve mange forskellige former for SOSU-arbejde og får derved også et bredt uddannelsesforløb.

Vi tilbyder dig en elevplads, hvor du gradvist får mere og mere ansvar, og hvor du til sidst kommer til at arbejde på lige fod med de færdiguddannede. 

Når du starter som elev i Roskilde Kommune, får du en intropakke. Den består af en velkomstdag, hvor du bliver introduceret til kommunen, og hvor du får viden om dit praktikforløb. I pakken er der også en rygsæk, en praktikmappe, en vandflaske og et regnslag - ting vi ved, du får brug for i løbet af din praktikperiode.

Som SOSU-elev i Roskilde Kommune får du også masser af frisk luft og god motion. Du cykler nemlig rundt til borgerne og nyder godt af den skønne natur og kommunens mange cykelstier.

Du står aldrig uden hjælp

Det er vigtigt for os, at du får den bedst mulige oplevelse som elev i kommunen. Du kan derfor alle hverdage komme i kontakt med Uddannelsesteamet, som kan guide dig igennem forløbet og løbende svare på de spørgsmål, der dukker op.

Allerede fra start tilbyder vi:

  • En uddannelsesplan, så du ved, hvornår du har skole, oplæring og ferie under hele uddannelsen.
  • En forventningssamtale for hvert oplæringsforløb og senere en midtvejs- og slutevaluering.
  • En praktikvejleder for hvert oplæringssted, der holder øje med din trivsel og faglighed.

Vil du vide mere om at være elev i Roskilde Kommune? Kontakt Uddannelsesteamet

Rådhusbuen 3
4000 Roskilde

Mandag

10 - 14

Tirsdag - fredag

9 - 14