Hvad er Frivilligpuljen?
Frivillige kræfter er en vigtig aktør i det danske velfærdssamfund – og det er også vigtigt at sørge for, at det frivillige arbejde har en økonomisk grobund. Derfor eksisterer Frivilligpuljen, som støtter op om de frivillige sociale initiativer i kommunen.
Der findes fire puljer
- Frivilligmidler via §18
- Frivilligmidler via §79
- Løbende frivilligmidler
- Puljen til ildsjæle
Frivilligmidler via §§ 18 og 79 kan søges én gang årligt. Fristen for ansøgning til midler for 2025 var 16. september 2024.
Løbende frivilligmidler kan søges hele året, og det samme kan frivilligmidler fra puljen til ildsjæle.
Tilskud ydes kun til organisationer og foreninger, der har hjemsted i Roskilde Kommune og en kontaktperson, der bor i Roskilde Kommune.
Hvilken af de fire puljer skal du søge om midler fra?
Frivilligmidler fra §18 og §79
Ansøgning og frist
Der er nu lukket for ansøgninger om midler fra §18 og §79. Dato for ansøgningsfrist for begge puljer var 16. september 2024.
Frivilligmidlerne for 2025 forventes at blive fordelt i slutningen af 2024.
Puljen for løbende ansøgninger
Ansøgning
Puljen kan søges løbende gennem året.
Puljen til ildsjæle
Ansøgning
Puljen til ildsjæle kan søges løbende gennem året. Du søger om frivilligmidler ved at trykke på knappen herunder. Knappen fører dig til en side med et ansøgningsskema, som du udfylder og sender afsted. Du skal logge ind med MitID, da midlerne uddeles herigennem.
2 årige bevillinger
Ansøgning og frist
Der er nu lukket for ansøgning om 2-årige bevillinger. Dato for ansøgningsfristen var 16. september 2024.
Frivilligmidlerne for 2025 forventes at blive fordelt i slutningen af 2024.
Hvad lægges der vægt på i ansøgningen?
Det er Sundheds- og Omsorgsudvalget, der beslutter, hvordan frivilligmidlerne fordeles. Udvalget lægger især stor vægt på at støtte konkrete aktiviteter, der er nytænkende og netværksskabende.
Så tøv ikke med at søge frivilligmidler fra Frivilligpuljen, hvis du har specifikke aktiviteter i tankerne.
Velfærd skaber vi sammen
Roskilde Kommunes vision "Velfærd skaber vi Sammen" fokuserer på at skabe en stærk og bæredygtig velfærd gennem samarbejde mellem kommunen, borgere, frivillige foreninger og private aktører. Visionen sigter mod at udvikle inkluderende fællesskaber, der fremmer mental sundhed, trivsel og bekæmpelse af ensomhed. Dette opnås ved at kombinere kommunens ressourcer med de frivillige foreningers engagement og nærhed til borgerne.
Samarbejdet understøttes gennem netværksdannelse, økonomisk støtte og facilitering af aktiviteter, der styrker civilsamfundet. Fokus er på at udvikle helhedsorienterede tilgange til sundhed og livskvalitet, samt at etablere og lede strategiske partnerskaber på tværs af sektorer
Vigtig information for §18- og §79-ansøgere
Hvad skal du skal have styr på, når du afholder et arrangement?
Der er hjælp at hente, hvis du er i tvivl om, hvad du skal have styr på, når du planlægger et arrangement. På arrangørguidens hjemmeside kan du f.eks. læse om Roskilde Kommunes udendørsarealer og søge om tilladelse til at afholde dit arrangement, hvis der er behov for det.
Klik her og se, hvad du skal have styr på, når du afholder et arrangement.
Tildeling af §18 og §79 frivilligmidler 2024
Se oversigten over foreninger og tildeling
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Frivillighedskoordinator Kassem Ibrahim på mail: frivillig@roskilde.dk