
Brug af vej eller plads til arrangement
Skal du bruge vejareal til et arrangement? Læs, hvordan du søger tilladelse.
Vil du låne vejareal til et arrangement?
Du skal altid søge om tilladelse, når du vil bruge kommunens vejareal til et midlertidigt arrangement. Det gælder fx:
- Optræden, teater og musik
- Oplysende aktiviteter
- Politiske aktiviteter og demonstration
- Vejfester og lokale events
- Andre midlertidige arrangementer
Når du sender din ansøgning, skal du fortælle os:
- Hvad du planlægger at lave
- Hvor og hvornår arrangementet skal foregå
- Hvor meget plads du har brug for
Vi vurderer din ansøgning ud fra trafiksikkerhed, adgangsforhold og hensyn til omgivelserne.
Hvad koster det?
- Kommunens udgifter til afspærring skal arrangøren/brugeren betale.
- Hvis arrangementet er kommercielt, skal arrangøren/brugeren betale leje af arealet.
- Kommunen sørger for udbedring af eventuelle skader, som følge af et arrangement. Arrangøren/brugeren skal betale for udbedringen.
Vil du vide mere?
Du finder mere information via Arrangørguiden.
Har du flere spørgsmål til ansøgningsskemaerne eller andet, er du velkommen til at kontakte os.